Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Kristelig socialisme - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
større og større vanskeligheder, jo længer de fastholder sin opfatning
af kapitalspørgsmaalet. Og disse vanskeligheder blir nu paa en
dobbelt maade brændende. Først er der nu lovforslag fra den
antisemitiske leir, som, om end foreløbig i en meget tam form, vil kapitalismen
tillivs. Den simple menneskeforstand vil. i overensstemmelse med
ordsproget „en fugl i haanden er bedre end ti paa taget", stemme for
aagerlov og børsskat. Men socialdemokraterne maa, dersom de blir
sin lære tro, forkaste den slags love, maa stoltelig foragte alle den
slags smaa „palliativmidler". Men de taler, som Auer holdt i
anledning af aagerloven og Singer i anledning af børsskatten, viser, at
de gjerne vilde gaa en middelvei, som gjorde det muligt paa engang
at drive theoretisk („sand") og praktisk antikapitalisme. Denne
vanskelighed maa blive saameget desto større, jo mere energisk den
praktiske antikapitalisme optræder udenfor socialdemokratiets rækker. Man
tænke sig et vidtgaaende lovudkast til en arveskat. Det kunde føre
til de største vanskeligheder inden partiet, ifald de socialdemokratiske
stemmers tal var det afgjørende. Hertil kommer det andet moment:
arbeidsløshed og kapitalconcentration staar i bestemt forhold til
hinanden. De arbeidsløses antal vokser med storkapitalen, d. v. s. med
høiden af de ikke-konsumerede aarsindtægter. Nu lader det sig jo
gjøre ogsaa at indordne arbeidsløsheden i systemet som en nødvendig
skyggeside ved tingenes korrekte udvikling; men mindre mulig blir det
vel for et parti, som vil fjerne elendigheden, gjennem decennier at
trøste de arbeidsløse med ei system. Hundrede tusener af arbeidsløse
vil med stigende tydelighed forlange øieblikkelig praktisk
antikapitalisme, forat de skal kunne leve. Hvis denne praktiske antikapitalisme
ikke viser sig i skikkelse af et politisk parti, indtræder den praktiske
anarkisme.
Om socialdemokratiet er saa udviklingsdygtigt, at det stiller sig
paa denne antikapitalismes standpunkt, anser vi for meget tvilsomt.
Dertil er den for nøie knyttet til sin fortid. Men her ligger den
kristeligsociale opgave, en opgave, hvor ældre og yngre kristelig-sociale
kan enes et langt stykke. Her arbeider vi under evangeliets
stemning. Hvad Jestis siger om Mammon, blir levende. Her kan vi
ogsaa tage mod den hjælp, de konservative og antisemisternes
lærdomme yder os. Her hjælper os fremfor alt den store læremester:
nøden. Det gjælder kun at finde det rette udtryk for den
antimam-monistiske stemning. Den synes at ligge i følgende sætning: „Vi
anerkjender bedrifternes koncentration som nødvendig, men forkaster
kapitalens koncentration." Denne sætning kan, som enhver kort maxime,
være gjenstand for misforstaaelse, man kan sige: kapital er jo igrun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
