- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894 /
157

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guillaume Ferrero: To Moraler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157

rede ganske rolig, som om en løgn, sagt i et parlament til
deputerede var den naturligste ting af verden: „Det er ikke sandt."
Der er ingen tvil om, at dersom lian havde gjort sig skyldig i en
saadan løgn ligeoverfor sin kone, sine børn eller sine venner, vilde
han have følt sig som en kjæltring og have skammet sig for sig
selv; men her, ligeoverfor en hel nation, i et høitideligt øieblik,,
her var det kun en politisk list, som ikke blot var let at tilgive,
men endog maatte være gjenstand for beundring; thi man maatte
være noksaa dristig og behændig for at vove den.

Dette er de store kjendsgjerninger, som naar den offentlige
bevidsthed, og som pressen beskjæftiger sig med; men ved siden af
disse historiske skandaler, mylrer det af smaahistorier af lignende
art i den politiske verden. Den, som paa nært hold har studeret
de politiske valg, forbauses over alle de gemenheder, som ellers
hæderlige folk her begaar for at gaa seierrige ud af kampen. Jeg
taler ikke om løgn og lavtliggende smiger, om løfter, som man ved,,
man ikke kan indfri, om programforandring fra morgen til aften
paa de forskjellige steder for at gjøre indtryk paa de forskjellige
valgkorporationer; det er ting, som er saa almindelige, at ingen
mere lægger merke til dem. Men hvis man bagefter kampen gik
hen og sagde til en af disse kandidater i en klub eller en kafé:
„Hr. N. N., De er en løgner", vilde han føie sig dødelig krænket,
og hans indignation vilde være egte; han vilde være sikker paa
aldrig at have begaaet noget, som kunde gjøre ham fortjent til dette
navn; thi politiske løgne faar ingen plads i et individs moralske
budget. Men der er værre tilfælde end det: Jeg har
personlig-oplevet, at en jødisk kandidat af de reneste seder, som skulde
bearbeide en valgkreds paa landet, hvor bønderne var glødende
katho-liker, benegtede, at han var jøde og for at bevise, hvad han sagde,
gik i messen hver søndag, saalænge valgperioden varede; jeg
har seet en dommer selv udstudere de bagtalelser, som skulde
udbredes om hans modkandidat, og som formelig indøvede sine
agenter i dem. Der er ingen tvil om, at han nogen tid efter valget
vilde have dømt enhvilkensomhelst rygtesmed til strenge straffe, da
han baade kunde sin moral og sin jus. Men alle, som har nogen
politisk erfaring, vil selv ved at fremdrage sine minder kunne
dokumentere denne theori og overbevise sig om, at der hvor
politiken kommer ind, der gaar finfølelse, moralske skrupler og
undertiden ogsaa æresfølelse ud.

Vi ser altsaa, hvor de høiere klasser havner, naar de gir
sig af med politik: løgn, bagvaskelse, uhæderlighed, af og til endogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:34 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1894/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free