Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guillaume Ferrero: To Moraler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
hæderlige og ulastelige ministre, som ikke vilde røre en skilling af
andres penge til sin private fordel, tror sig berettigede til, i sit
partis interesse eller for at beseire politiske modstandere, at begaa
pengeudpresninger eller andre bedragerier af den art, som
Panamahistorien eller den italienske bankskandale har afsløret. Mænd,
som aldeles ikke har vist forbryderske tilbøieligheder, mener, at
den ting at dræbe en forræder mod deres politiske forbund ikke
er en større forbrydelse end at dræbe en hest, og at de har ret
til saaledes at tugte en mistænkt skyldig. Et ulykkeligt menneske,
som har været holdt for nar i en smudsig politisk handel, og som
har lievnet sig ved at dræbe bedrageren, vil næsten gjøre fordring
paa borgerlig udmerkelse for den tjeneste, han har gjort sin by,
som om han levede i det antike Grækenland, hvor konge og
tyran-mord ansaaes som heroiske handlinger. Endelig ser man clen
rædsel for blod, som er karakteristisk for tyve og som saaatfige
er deres specielle moral, ganske forsvinde, naar politik kommer meel
i spillet; en simpel tyv som Vaillant kan blive en ligesaa
forfærdelig. ja endnu forfærdeligere dynamitard end en kynisk, vild
morder som Ravachol.
Dette er nok til at bevise — tror jeg — at der for et stort
antal individer er to slags moral, der existerer samtidig i deres
bevidsthed, den individuelle moral, og den politiske moral, af hvilke
den sidste altid er den mindst fuldkomne. En mands politiske
moral staar altid paa et lavere udviklingstrin end hans individuelle
moral: denne formel udtrykker i korthed min tanke. Der ligger
heri en organisk modsigelse i menneskesjælen: handlinger, som naar
de udføres i personligt øiemed synes dadelværdige eller endog
rædselsfulde, ansees af de samme mennesker for korrekte, naar det
gjælder politiske formaal og udføres i dette tilfælde med den største
sjæls og samvittighedsro, uden den mindste anelse, 0111 at de
paa-fører moralsk ansvar.
Grundene til denne besynderlige modsigelse mellem de to slags
moral, til denne ethiske dobbelthed i en og samme sjæl, er flere,
sammensatte og tildels meget uklare, sonr aarsagerne til enhver
psychisk kjendsgjerning er. Lad os alligevel forsøge at belyse
nogle af dem.
Den første aarsag skriver sig fra, at vi, da disse uhæderligheder
og forbrydelser ikke begaaes i direkte personligt øiemed, let kan
overtale os selv til at tro, at vi, naar vi gjør dem, er ganske
uegennyttige, at vi næsten er helte og martyrer i pligtens tjeneste, skjønt
det i grunden altid er et egoistisk motiv, som driver os. Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
