Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Clara S. Davidge: Kvindelige arbeiderklubber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
man tager hensyn til medlemmernes smaa kaar. De første er
ial-mindelighed 25 cents og kontingenten 20 ä 25 cents om maaneden.
En klub, der har to hundrede bidragsydende medlemmer, kan
økonomisk klare sig selv uden at støttes af udenforstaaende; thi udgifterne
(leie af lokale, belysning, opvarmning o. s. v.) overskrider ikke, selv
i de store byer, 40 ä 50 dollars om maaneden. For at betale de
extraordinær udgifter ved den første installation tager man sin
tilflugt til basarer eller salg af gjenstande, der er forarbeidede af
medlemmerne selv; og det er i de allerfleste tilfælde mere end
tilstrækkelig.
Saa er klubben stiftet. Hvad er saa dens maal? Sikkert er,,
at hvad arbeidersken først kommer og søger der efter en haard
arbeidsdag — det er adspredelse; men lidt efter lidt, vinder trangen
til lærdom, til at udvide sine kundskaber, enten i sit fag eller i
mere almindelige emner, overhaand, og klubben blir snart en
skole-hvor man underviser i syning, mønsterklipning, kogekunst o. s. v.
Lærerne forlanger selvfølgelig ingen betaling. Dersom der gjøres
en undtagelse fra denne regel, er det, fordi det ikke kan ordnes
anderledes, og kun de, som vil have den specielle undervisning,
bidrager til lærerens aflønning.
De saakaldte „praktiske samtaler" har vist sig at være en særlig
heldig foranstaltning. Man diskuterer om brændende spørgsmaal,
og diskussionen ender med en afstemning. Som exempler paa
spørgsmaal, der behandles, kan anføres: „Hvad er rigdom? —
Skal man give kvinderne stemmeret? — Hvorfor ser man saa faa
unge piger gifte sig? — Livet og dets kampe. — Hvilken
indflydelse har det paa husholdningen, naar kvinderne komme ind i
mændenes stilling og saaledes bidrager til, at arbeidslønnen synker?"
Man taler ogsaa om mere almeninteressante emner, om berømte
kvinder, om sundhedslære, populærvidenskabelige themaer og lignende.
Resultatet af disse samtaler beror naturligvis paa de ledendes
dygtighed; men deltagelsen er gjennemgaaende stor.
Et bevis for den "kjendsgjerning, at de kvindelige
arbeider-klubber virkelig tilfredsstillede et behov, er det, at der i 1893 bare
i byen New-York blev udbetalt 5156 dollars i kontingent af disse
fattige pigers lommer.
En vanskelighed meldte sig: For legemsøvelser og gymnastik
var udgifterne tunge; man maatte have særegne lokaler og lønnede
lærere. Associationen løste problemet Flere klubber slog sig
sammen og leiede en umaadelig sal paa University Place no. 9,
hvor man nu i flere vintre med held har undervist i musik og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
