Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Hertzka: Freiland - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180.
gaar, saa begaar den det vanvittige misgreb, af fiendskab mod de
borgerlige institutioner, at forkaste alle det civile livs
fundamentalsatser, som i og for sig er absolut retfærdige og uangribelige.
Socialdemokratiet ræsonnerer som saa: hvad der kommer ud af den
økonomiske frihed, eiendommens ukrænkelighed og individets
emancipation, det er noget, vi har havt mere end nok af ved en lang
mange hundredaarig erfaring; det er paatide, man blir kvit alt
det. Og istedetfor maa man da sætte: statens øverste kontrol med
alt arbeide; fællesskab i eiendom og fællesskab i tanker.
Naturligvis tilføier socialdemokraterne, at en myndighed, som udgaar fra
arbeidernes totalitet, ikke kan krænke individets arbeidsfrihed; at
den fælles eiendom, i hvilken ethvert individ har sin del. umulig
kan være en krænkelse af den individuelle eiendom; og at ved
enhver retfterdig deling af alle goder, maa den fælles interesse falde
sammen med hver enkelts interesse. Men dette er kun meget
gjennemsigtige spidsfindigheder. Det kommer nemlig ikke ud paa
et, om jeg i mit arbeide kan gjøre, hvad jeg vil og saaledes som
jeg vil det, eller om jeg tænker saaledes som alle vil, selv om jeg er
en af disse alle. Det kommer ikke ud paa et, om produktet af
mit arbeide tilhører mig, eller om det tilhører alle, selv om jeg er
en af disse alle; og heller ikke kommer det ud paa et, om
resultatet af mit arbeide gavner mig selv, eller om det gavner alle, selv
om jeg er en af disse alle. Frihed, eiendom, industriel interesse, vilde
blive begravede i den socialdemokratiske fremtidsstat, hvilken form
af den man end vælger. Socialdemokratiet kan aldrig blive den
selvbevidste og fremadskridende menneskeheds organisation.
Saa kommer jeg da tilslut til anarkismen, og jeg erkjender, at
den forsaavidt er mere levedygtig og i en vis forstand ogsaa mere
logisk end den aabenbare kommunisme, naar den paa den ene side
fastslaar, at et samfunds ledelse af alt arbeide vilde blive identisk
med det utaaleligste slaveri, og naar den paa den anden side
tilføier, at denne autoritære organisation vilde blive overflødig,
dersom man virkelig fik istand en samfundstilstand, hvor alles arbeide
tilhørte alle, da nemlig isaafald enighed og næstekjærlighed
fuldstændig vilde træde istedetfor den personlige interesse. Men
derimod er anarkisterne endnu mere vanvittige end socialdemokraterne^
naar de, gjennem en direkte konsekvense af sine tanker, anser
samfundsaand og næstekj ærlighed som absolut tilstrækkeligt motiv
til økonomisk virksomhed, medens socialdemokratiet kun
paaberaa-ber sig disse to faktorer, naar det gjælder fordelingen af goderne.
Socialdemokratiet forstaar da ialfald at samfundsaand og filanthropi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
