Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Hertzka: Freiland - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183.
sonlige interesses motiver, saa er dette kun en leg med ord, som
ikke fortjener en alvorlig gj en drivelse.
At forsone orden, som er det samme som fremskridt og
civilisation, med frihed og retfærdighed, det er det problem, som enhver
samfundsopfatning maa stille sig, og som ingen af de hidtil
fremsatte systemer har været istand til at løse. De borgerlige
institutioner ofrer i dette dilemna friheden og retfærdigheden, den autoritære
kommunisme friheden, anarkismen ordenen. Jeg tror, at denne
mangel paa evne til at finde den rigtige løsning hovedsagelig beror
paa en feilagtig opfatning af staten og dens forhold til
samfunds-retten. Og det er merkelig, at disse tre systemer, der synes at
være hinanden saa modsatte i sine tendenser, allesammen væsentlig
gjør sig skyldig i det samme feilsyn i dette grundspørgsmaal:
allesammen tror, at staten, saaledes som den eksisterer, er uadskillelig
knyttet til social uretfærdighed. De adskiller sig kun i opfatningen
af, hvad der bør ske ud fra denne grundopfatning, og her gj
en-finder vi tre forskjellige retninger: den borgerlige orthodoksi, som
gaar ud fra den nuværende stats nødvendighed, tar sig ikke nær
af uretfærdigheden; den autoritære kommunisme vil grunde en
nistat, hvis- hovedrolle netop skal være udøvelsen af den sociale
retfærdighed; og anarkismen, som i staten ser selve uretfærdighedens
kilde, vil simpelthen afskaffe den. I virkeligheden har staten i og
for sig ikke det mindste med samfundsretten at gjøre; den
beskytter den, som den beskytter alt andet, men den er ikke dens
aarsag og dens modifikationer; ja dens tilintetgjørelse vilde ingen
indflydelse have paa den. Ligesom det ikke var nødvendig
og vilde have været ganske resultatløst — at sætte staten paa hode
eller tilintetgjøre den, dengang det gjaldt at afskaffe det
individuelle slaveri og gjennemføre bourgeoisiets emancipation, saaledes er
det heller ikke nødvendigt og vilde det være resultatløst, at tage
sin tilflugt til en saadan omvæltning eller tilintetgjørelse for at gjøre
ende paa det økonomiske slaveri.
Den sociale ret har til enhver tid, er den dag idag og vil til
enhver tid være den naturlige og nødvendige konsekvens af
menneskehedens arbeidsvilkaar; Gir man individet anledning til at arbeide
for sin egen personlige fordel, saa vil han gjøre det under hvilke
institutioner somhelst; men det følger naturligvis af sig selv, at de
politiske institutioner vil udøve en ikke uvæsentlig indflydelse paa
forandringerne i arbeidsvilkaarene og samfundsretten.
Spørgsmaalet blir da, — hvorledes man skal skaffe individet
denne mulighed: at arbeide til sin egen fordel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
