Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Hertzka: Freiland - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190.
næstes sved og paalægger os alle som det første bud at elske vor
næste som os selv, men ikke som vore trældyr, som vi
samvittighedsløst lader arbeide til vor egen fordel.
Nu er det, som Aristoteles og Bacon kun kunde ane, blevet
sandhed; og det, som Christus har budt os, bør være det og vil
blive det. Ingen jordisk magt vil kunne stanse samfundsretten paa
dens uimodstaaelige udviklingsmarsch mod frihed; thi elementerne
i menneskenes tjeneste ikke blot muliggjør, men nødvendiggjør enden
paa alt menneskeligt slaveri. Utallige slaver af iern og staal
eirede til at sætte sine utrættelige lemmer i bevægelse for os og at
overflødiggjøre vore undertrykte brødres trællearbeide. Men disse
slaver af jern og staal har den eiendommelighed, at de negter os sit
arbeide, saalænge den store mængde af vore brødre holdes bøiede
under det aag, som man engang liar paalagt dem. Det er et af
de merkeligste tilfælde af menneskelig blindhed og menneskelig
taabelighed, at vor generation endnu ikke har gjort denne opdagelse.
Hvor er alle disse berømmelige opdagelser, som vi er saa stolte
af. hvor existerer de for de ni tiendedele af menneskeheden andet
end paa papiret? Man har opdaget dampplougen, der f. ex. i
Frankrige med i det høieste en million arme vilde kunne dyrke hele
Frank-riges jord meget bedre, end den nu dyrkes med 14 millioner. —
Men hvormange dampmaskiner er der i brug i Frankrige?
Yor evne til at producere er vokset i det uendelige, vor evne
til at konsumere har for den allerstørste del af menneskeheden holdt
sig indenfor de snevre grænser, som er dem paalagte ved en
forældet samfundsret. Den alt overveiende majoritet af de mennesker,
som er vore brødre, er ikke eier, af hvad den frembringer, den
kan ikke konsumere, hvad den har produceret, dens konsumption
er reguleret ved lønningerne d. v. s. den er ligesom for husdyrene
ved hævd indskrænket til, hvad der er uundgaaeligt for at leve,
Der er følgelig ikke brug for tilveksten af det menneskelige arbeides
udbytte, og da de gjenstande, som man ikke har brug for, er uden
værdi, følger deraf, at vi ikke kan gjøre brug af vore økonomiske
evners forøgelser. Den orthodokse nationaløkonomi overser
naturligvis denne indlysende sandhed, idet den støtter sig til den
meningsløshed, at man skulde kunne benytte den produktive kraft,
som ikke kan faa anvendelse i konsumptionen, til fordel for
kapitaldannelse, ja den forfegter endog den mening, at rigdommens
vekst som følge heraf vil blive saameget desto hurtigere, jo færre
realisable produkter, der kræves til at møde den løbende
efterspørgsel med. Men dette er kun et udslag af den mest forblindede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
