Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Laundy: Hubert Herkomer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203.
Endnu tiere ugunstige omstændigheder hindrede og afbrød
verkets fuldførelse. I sit hus havde Herkomer megen sorg og
ængstelse at gjennemgaa. Hans hustru var sygelig, og han maatte
derfor hyppig reise ud til Bushey; og Herkomers egen helbred var
ogsaa alt andet end god; men trods alle afbrydelser og
vanskeligheder vedligeholdt han sin beundringsværdige arbeidskraft, og det
store arbeide blev færdig i rette tid til udstillingen. Da billedet
blev bragt frem for Royal Academy’s bestyrelse, skal dens
medlemmer samtlige have reist sig og klappet i hænderne. Præsidenten
Sir Frederick Leighton og George Richmont, begge to fremragende
medlemmer af direktionen, skrev lykønskningsbreve til maleren, og
billedet lik en æresplads i de store haller.
Intet af Herkomers senere arbeider har væsentlig øget eller
formindsket den berømmelse, han vandt ved dette billede; det var
en succes, saa fuldstændig og ublandet, som den ikke let to gange
falder i en kunstners lod. Tre aar senere, 1878, malte han Last
Muster og sendte det til den internationale udstilling i Paris, hvor
det indbragte ham den ene af de to medaljer, der faldt paa
England og saaledes stillede ham i række med kontinentets første
kunstnere. I en kort autobiografi, som Herkomer har udgivet,
kalder han Last Muster sin gode talisman for fremtiden. Og det var
det resultat, han i Last Muster opnaaedes ved den nye teknik i
fremstillingen af alle de forskjellige oldingehoveder med deres nuancer,
som bragte ham paa det rene med sin begavelse for portrætet og
fremstillingen af det karakteristiske. Hans mest fremragende
ver-ker har da ogsaa — med undtagelse af nogle smaa realistiske
landskaber — hovedsagelig været portræter.
Ifølge hans egen mening kom der meget ubetydeligt fra ham
efter Last Muster. Endel af hans beundrere mente, at han nu
vilde fortsætte med at male „oldinger i kirke". Men dertil var
han altfor mangesidig og original; de verker, der kom ligeefter
Last Muster viser dog et tydeligt tilbageskridt og giver forsaavidt
hans selvkritik ret. Men blandt dem er dog At Deatli’s Door,
Eventide og endnu et par vidunderlig originale og stemningsfulde
billeder. Men hvor gjerne man end beundrer dem, saa kan man
dog ikke frigjøre sig fra den følelse, at de egentlig hører hjemme
før „Den sidste mønstring" og ikke burde være malede efter dette
verk.
Sandsynligvis udsprang det nye tilløb, som Herkomer tog med
sit „Foran dødens porte", fra ønsket om ikke at gjentage sig selv.
Thi til dette billede, som han udstillede i 1876, tog han atter see-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
