Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Psalmerne - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215.
og slutningen af 40de psalme er enslydende med numrene 53 og
70, og kan alene skjelnes ved gudsnavnet.
En særegen lille gruppe udgjør smaapsalmerne 120—134,
Mahalah-sangene o: Hymner, der er sungne „under stigningen"
(paa pilgrimsfart til Jerusalem) og som karavanernes anførere
synes at have havt med sig. Reuss har gjort opmærksom paa,
hvorledes disse psalmer naturligt maatte blive saaledes kortfattede. Man
tænke, siger han, paa de gamle, med store bogstaver beskrevne
bogrullers uhyre omfang, der kun ved futteraler af metal eller træ
kunde skjermes mod hurtig ødelæggelse. En lille bog med en 15
korte hymner i et let blikhylster kunde derimod stikkes i
kamel-sadlen og voldte intet bryderi.
Vi kjender ikke den hebraiske musik. De enkelte musikalske
kunstord, der forekommer, er os derfor uklare. Saaledes ordet
Selah, der synes at betyde riturnel, mellemspil. Nogle overskrifter
til direktøren (maaske til forsangeren) har tydeligt nok hensyn til
den musikalske udførelse.
Mange af disse psalmer er rent nationale, rige paa
fædrelands-kjærlig og krigersk begeistring; en enkelt, den 45de, er en
bryllupssang for en konge, der ægter en prinsesse af Tyrus; Renan
har gjættet paa Achab og Jesabel. Enkelte har en tydelig
liturgisk bestemmelse (til templets indvielse, til sabbatsdagen); andre er
afgjort belærende, har udgjort et led i den fromme undervisning.
Men de fleste er religiøst bevægede og tildels meget smukke, om
end, som henvendte ikke til mennesker men til Gud, vel
virkelighedsfjerne. Det er næsten altid ulykker, og hyppigst politisk
undertrykkelse og forfølgelse, som lægger digterne sangen paa tungen.
Her er begyndelsen til en (den 109de) eier udtaler Israels klage
over de fremmede folkeslags had:
O Gud, som jeg priser, vær ikke stum!
thi de har aabnet imod mig
en ugudelig svigefuld mund.
De har fremført løgnagtig tale om mig,
de slaar kreds omkring mig uden grund,
til gjengjæld for min kjærlighed anklager de mig,
og jeg kan kun bede.
De volder mig ondt for godt
og had for kjærlighed.
Giver de andre folkeslag nu had for kjærlighed, saa viser
opsvinget i det følgende, at Israel gjennem sin digters mund giver
had for had:
Beslut du da over ham: Skyldig!
Lad en anklager staa ved hans høire side!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>