Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Vanitas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229.
Kongen
(op paa sit sæde): Og nu skal her være fest i perserkongens slot!
Emir, lad pigerne løse sine slør og træde marmoret med nøgne
fødder. Lad dem binde sit skjørt i knude og fæste klingrende
ringe om vrist og ankel. I hele nat skal I danse for jordens og
himmelens herre.
Emiren
(skjælvende): O konge, visselig feilede du, da du fortørnede
stjernetyderen og nedkaldte himmelens hevn over vore hoveder. Lad os
liellere bringe guderne et sonoffer af hvide duer.
Kongen:
Du krumme hyæne, der har dit liv kjærere end min vilje! Tag
’din glatte tunge iagt, thi min klinge er hærdet over langsom ild,
■og dens odd er hvas og giftig som en slanges brod, (ser sig omkring
blandt mængden. Almindelig stilhed.) Og saa, I musikanter, lad paukerne
gaa og kymblerne klinge, lad fingrene smutte som hvide mus over
luthens strenge, lad tonerne summe som bier over tulipaner og
glitre som kolibrivinger imellem solskjælvende løv! Persiens konge
li ar talt!
(En fjern vellystig musik. Pigerne danser med hvide, stive ansigter.
Musiken og dansen danner et eneste crescendo og løsner sig i et skrig. Alle
strækker armene i veiret og svinger med slør, vaaben o. s. v. I dette øieblik
springer en sort, laset paria over forliængsaabningens karm og staar pludselig midt
iblandt de dansende, der forfærdede viger tilbage. Musiken i baggrunden
begynder atter paa igjen — blødt og vellystigt, — dør bort under følgende scene
Kongen
’(springer op, vredt): Hvem er du ?
Pariaen:
Hevneren!
Kongen:
Vil du hevne dig paa Persiens konge?
Pariaen
(nikker paa hodet i taushed).
Kongen:
Han plages af djævelen. Før ham bort og hug ham ned, at
vi kan fortsætte vor afbrudte fest.
Pariaen
(slaar de fremstyrtende stridsmænd tilsid j): Afveien ! (frem mod kongen):
Mit aasyn er skiddent af graad, og mit hjerte har sørget i lange
nætter. Jeg har begravet min far og lagt min mor paa baare og
nu hviler dødens skygge over mine øielaage. Jeg syede en sæk
om min lænd og sænkede min pande i støvet. Og jeg bad til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
