Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Østrup: Orientalsk poesi og dens forhold til den europæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253.
han vælger hyppigt den orientalske form, men selv de
vanskeligstearabiske metra tumler han med, som om de bestandig havde tilhørt;
hans sprog. Men naar trods dette og trods hans virkelige
digterbegavelse Rückert aldrig naaede saa høit som Goethe, skjønt han dog
paa det orientalske omraade kunde føie sig langt mere hjemme end
denne, maa dette nærmest forklares af følgende.
Den overordentlige virtuositet, hvormed han behandlede formerne,
førte nemlig til en mærkværdig ligegyldighed overfor det stof, han
behandlede; han gik ud fra, at det var muligt at optage et hvilket
som helst emne til digterisk behandling, fordi han personlig raadede
over evner til at bringe alt frem i en skjøn form, men derved kom
han ofte til at trække for store regninger paa læsernes taalmodighed.
Mange af de digte, der for eks. findes i hans „Morgenländische
Er-zählungen" og lignende samlinger, er ikke andet end versificerede
parafraser af sagn og anekdoter hos arabiske forfattere; men lige saa
megen interesse som det for fagmændene kan have at se disse
behandle sager i en ny og fuldendt form, lige saa lidt kan man
forlange, at den almindelige læser, der møder saa temmelig
forudsætningsløs, skal føie sig fuldt ud tilfredsstillet.
Den vidunderlige præcision og korthed i udtrykket, som saa
fordelagtigt karakteriserer næsten alle digtene i „West-østlicher Diwan",
har Rückert heller ikke altid forstaaet at bevare. Man mærker
undertiden hos ham noget af den fortaben sig i det uendelige, der
særlig er saa fremherskende i den indiske poesi; den samme halvt
uhyggelige følelse, der betager en, naar man ser det store heltedigt
Ma-habharata (omtrent fire gange Iliaden og Odysseen tilsammen), faar
man undertiden ved Rückerts didaktiske og reflekterende digte;
stoffets-uendelighed overvælder en i den grad, at tanken ligesom bliver helt
borte, og det koster læseren en formelig kraftanstrængelse for atter
at komme op paa overfladen igjen.
Men med alt dette staar Rückert dog bestandig paa en
fremragende plads, og særlig ved at sammenligne ham med de andre
digterskikkelser, der har færdedes paa dette gebet, vil dette træde
endnu tydeligere frem.
Dén af alle, som staar Rückert nærmest, er som anført Piaten.
Han besidder tildels de samme fortrin som hin; et grundigt
kjendskab til orientalsk literatur, en fint udviklet smag og en eminent
metrisk teknik. Men for ham gjælder det i endnu højere grad end om
Rückert, at hans fortrin foraarsagede hans fejl; thi jo større hans,
færdighed er til at .udmejsle den ydre fonn, desto større bliver ogsaa
de fordringer, der stilles til indholdet, for at kunstværket skal frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
