Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Er altsaa kunsten uafhængig af moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260.
nær at opfatte den væsentlig som funktion af intelligensen. Dog,
dette er forholdsvis en biting.
Hovedsagen er: Kunsten og moralen kan ikke opfattes som
to adskilte sjælsevners funktioner. De er, forsaavidt man vil forsøge
en sideordning af disse to inkommensurable begreber, hver for
siget udslag af den hele fysiske, ethiske og intellektuelle personligheds
samlede energi eller evne — for kunstens vedkommende anvendt
paa en enkelt livsvirksomhed, for moralens paa livet i alle dets
ytringer, de mindste som de største. Moralen, som lære, siger os
nemlig — saa langt den menneskelige erfaring tillader det — hvad
vi skal gjøre for at være mennesker, o. s. v. opfylde den
fornuftigste bestemmelse, vi — hver for sig — er istand til at tænke
os. Og saasandt kunstneren vil være et menneske, bør han
derfor nødvendigvis søge at indrette sit ganske liv efter disse
moralens forskrifter — ligegyldigt hvilken moralkodeks han end behager
at slutte sig til.
Men for en kunstner at ville indrette sit liv efter moralens
forskrifter og samtidig kræve uafhængighed af moralen for det, der
udgjør hans livs kjærne, er aabenbart den aller groveste
selvmodsigelse. Vil han være et moralsk — d. v. s. et i høist mulige
forstand fornuftigt — menneske, da maa han ogsaa være en moralsk
kunstner, saasandt begrebet „menneske", er det overordnede. Og
da maa lian ogsaa efter bedste evne sørge for, at han som
kunstner ikke frembringer noget, der staar i strid med hans moralske
lovbog.
* *
Men denne kunstens afhængighed af moralen,, som jeg mener
er en ligefrem logisk følge af de to begrebers indhold, har intet
at gjøre med noget dogme om, hvorledes denne moral bør se ud.
Den gjælder for hvér enkelt kunstner lige godt, enten han er
nietz-cheaner eller kristen. Og der er intet i vei en for, at der i
hans moralske lovbog kan lindes en paragraf, der lyder: „Du skal
aldrig præke moral, for i den retning ligger ikke Din kunstneriske
evne. Du skal bare skildre livet og verden saa naturtro som
muligt, thi det skaber forstaaelse, og forstaaelse skaber fordragelighed
og aktiv kjærlighed, foruden at den i og for sig er en intellektuel
nydelse. Du skal aldrig anstille Dig hverken glad eller
sørgmodig, aldrig sige noget, Du ikke mener; thi løgn hindrer forstaaelse,
og maa i almindelighed sent eller tidlig opveies med en saameget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
