Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Benjamin Constant: Adolphe - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270.
lmn aldrig fuldkommen rolig. Men netop af samme grund var der
i hendes maade at være paa noget vildt og uventet, som gjorde
hende mere pikant, end hun vilde have været, om hendes væsen
havde været ganske naturligt. Det bizarre ved hendes stilling
bødede paa mangelen af nye og merkelige tanker. Man iagttog
hende med interesse og nysgjerrighet!, paa en lignende maade, som
man iagttar et malerisk uveir."
Denne kvinde gjør altsaa indtryk paa Adolphe. „Ethvert ord,
hun sagde, syntes mig iklædt en uforklarlig ynde." — Det er
imidlertid hans forfængelighed, der først sætter sig i bevægelse — et
for Adolphe betegnende træk: Hun forekom mig at være en
erobring mig værdig. Da han har fattet sin beslutning, følger eier en
række overveielser, hvor Constant morer sig fortrinlig over den
unge debutant, der laver erobringsplaner. Samtidig med at Adolphe
er vel bevæbnet med krigerske teorier, bevirker hans mangel paa
praktisk erfaring „en uovervindelig frygtsomhed." Det ender med
at lian skriver til hende. Det er et yderst fornøieligt træk; men
Adolphes breve er nu engang lidt anderledes end de fleste af dem,
der afsendes af unge mænd i lignende situationer. Han benytter
sig oftere af disse smaa formfuldendte epistler, og cle gjør i flere
tilfælde sin virkning. Den dirrende og ungdommelige nervøsitet,
hvori brevet er affattet, forveksles af Ellénore med virkelig gedigne
følelser. Hun svarer venlig og mildt afslaaende.
Da blir den unge mand for alvor angreben: „Dette svar
gjorde mig ganske fortumlet. Min fantasi, der kom i sterk bevægelse
ved enhver modstand bemægtigede sig hele mit væsen. Den samme
kjærlighed, som jeg en time i forveien havde fremhyklet paa en
efter min egen mening beundringsværdig maade, fandt jeg nu havde
betaget mig voldsomt". — Den følgende skildring gir et
billede af Adolphes forelskelse: — den er lidenskabelig nok, men
hvad der forsyner hans lidenskab med den kraftigste næring, hans
elskov elie!’ hans forfængelighed, er ikke godt at afgjøre. Absolut
paalidelig i alle enkeltheder virker denne stormende opbruselse nu
heller ikke. Man maa ofte uvilkaarlig, naar Constant er mest
bevæget, erindre hans bekjendte ytring: „Jeg er rasende, jeg er
vanvittig af raseri, men det hele er mig igrunden ligegyldigt."
Naa — denne gang varer ialfald ophidselsen temmelig længe. Da
lian nogen tid efter møder Ellénore, som først ikke har villet modta
ham, tiltvinger han sig resolut en sammenkomst paa tomandshaand.
Maaden, hvorpaa dette sker, gir respekt for hrr. Adolphe: han har
øiensynlige anlæg, — — han flk ogsaa i et langt erobrerliv rigelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
