Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Siegert: Barneselvmord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288.
Vil vi forsøge paa at trænge ind i selvmordstankens
psycholo-giske ytringsform og at paavise, hvorledes den opstaar, vokser og
blir til handling i barnesjælen, saa maa vi strengt adskille mellem
de barneselvmord, der blot beror paa sindssygdom eller
psycholo-gisk misdannelse, og dem, som foraarsages ved legemlige lidelser
og social indflydelse i den videste betydning af ordet. Ved
sjælelige anomalier er grundlaget for selvmordstankens udvikling
fordetmeste allerede oprindelig tilstede, og der skal kun en som
leilig-hedsaarsag optrædende begivenhed til for at faa
selvtilintetgjørel-sestanken til at blinke frem i barnesjælen og lade den blive til
handling. Anderledes forholder det sig, naar det pathologiske
grundlag mangler, og naar legemlige lidelsers eller sociale
indflydelsers magt først maa skabe dette grundlag. „Intet lykkeligt
menneske tager livet af sig." Der maa isandhed komme megen ulykke
og vanheld ind paa det af naturen livsglade barn, og elendigheden
maa virke i lang tid, førend sjælelivets samlede stemning kan
overvældes og beherskes af tanken paa selvtilintetgjørelsen. Legemlige
lidelser og ydre ulykke øver efter indflydelse paa sjælstilstanden
hos den voksne saavelsom hos barnet, og ikke mindst hos det
sidste. Derved taber aandens sanselige grundlag i kraft og elasticitet,
nervelivet blir mat og svagt og virker ujevnt og sygelig. Jo
længere lidelserne varer, desto mere taber forestillingerne i klarhed,
følelsen i ro, viljen i standhaftighed. Aandslivet blir anomalt og
mister den sunde ligevegt. Dunkle smertefornemmelser kommer
sterkt i forgrunden, den første begyndelse til tvil blir merkbar.
Alle indtryk dømmes fra lidelsens skjæve synsvinkel. Nye, onde
erfaringer øger den sygelige aands og legems-stemning og vækker
den af fantasien sterkt udmalede tanke, at et saa ulykkeligt liv
ikke længer er værd at leve. Tanken paa døden blir den
fremherskende i forestillingernes strøm, og der opstaar den med
ængst-følelsen ofte forbundne sneverhed i bevidstheden. Dette udelukker
ganske eller delvis fornuftige reflektioner og gir i regelen kun plads
for følgende tre led i tankerækken: „Jeg er ulykkelig uden haab
om bedring! — Jeg maa dræbe mig! — Men jeg maa gjøre det
hemmeligt!" — Om disse tre forestillinger kredser tilslut hele den
sjælelige livsvirksomhed. De holder sig stadig i bevidstheden,
bliver tvangsforestillinger og frembringer sindsforvirring. En ny ydre
anledning, en leilighedsaarsag — og gjerningen sker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
