Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernt Lie: Lissiva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290.
om vintrene i vestenveir og regnmørke, mens snekavet føg rossevis
over hav og land.
Men saa var han kommet — for hundrede aar siden nu omtrent
— han som byggede Ivjelnæsset og siden fik navn af Kjelnæskongen.
Med ham og husene var kraakeskriget kommet og ellers mangslags
styg laat om Kjelnæsset.
Rattikof hed han, og nogle mente, han skrev sig fra tyskens
land eller Engelland; senere troede mange, han var kommet alt fra
tyrkens rige — for sine aarsagers skyld. Men de fleste holdt tilsidst
paa, at han skrev sig derfra, de nødig nævnte, og at ha.n holdt
brorskab med fanden selv. Dette være nu som det var, —
Ivjelnæskon-gen kaldtes han, Rattikof skrev han sig for, og hele fjordstranden
la han under sig i tidens løb og var en rig mand, da han døde.
Der var det underlige med Rattikof, Kjelnæskongen, at der blev*)
saa mange tjenestegutter for ham. Naar han som vanlig hvert aar
reiste paa sommerfiske ude i værene, havde han gjerne stort mandskab
med — vaaben bar de ogsaa for russens skyld, som laa i værene og
vilde ha fiskeret. Men naar han kom hjem, var altid en eller etpar
af gutterne mistet.
En anden underlighed gav folk meget at snakke om ved Rattikof.
Naar der tidtnok blev agnmangel for de andre, som laa i værene, saa
de maatte stanse og hente langveis efter agn, var Kjelnæskongen
aldrig opraad. Dette, mente folk, var fandens værk; fra hin manden
og ingen anden kom agnet i Rattikofs stamper. Og med gutterne
var der mange, som la det ud for at være tryntyrken, som fik dem.
Men siden blev der bedre oplysning om Rattikof. En gammel
løskar paa Kjelnæsset skrifted, da han laa paa det sidste, for presten.
Rattikof havde havt for skik, naar han manglede agn, at slaa en af
gutterne og bruge kroppen. Dette havde denne løskar været
hjælpelig med og vidst • fremfor nogen anden af Rattikofs folk.
Kjelnæskongen var da død, og den som styrte Kjelnæsset var
datteren, madam Juhl.
Samme maaned, den gamle Rattikof var begravet, holdt datteren
bryllup paa gaarden med Juhl, som var budsendt fra Tromsø, hvor
han boede siden den tid, han blev jaget fra gaarden af Rattikof. Han
var blevet gammel, Juhl, mente folk, og drak overmaade. I
brylluppet maatte bruden bære ham tilsengs tidlig.
Samtidig blev budsendt Anton, madam Juhls søn, som nu var
femten aar og havde været i fostring hos kjøbmand van der Ecke i
*) Den populære betegnelse for at omkomme paa sjøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
