Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernt Lie: Lissiva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292.
som og altid paafærde, og der stod svær myndighed af hende, hvor
hun kom. Piskere og strandsiddere i hele distriktet havde bog hos
madam Juhl for børnskab, mel og andre varer, og madam Juhl tog
arbeide for penge, naar fisket var kleint og pengene faa. Var der
derimod rigt fiske paa Finmarken, saa folk kom hjem med penge paa
hænderne, ventede madam Juhl til udpåa sommeren. Til dem, som
da ikke havde været paa KjelnæSset for at betale af paa skylden,
drog hun selv afsted med haandfaste folk og tog penge, — tidtnok
brød hun sig ind i stængt hus, hvor hun skjønte, at folkene havde
rømt fra hende, og, fandt frem til skuffer og skab. I dette og mangt
andet fulgte Ipm Eattikofs, farens skik, og hun blev meget rig,
eftersom der nu var ret meget folk flyttet ind og stor bedrift baade med
fiske og jordbrug i fjorden.
Ligesaa haard og umild som madam Juhl var baade mod sig selv
og folkene, ligesaa mild og varsom var hun for sønnen, Anton, som
blev lang, bleg og meget stilfærdig, eftersom han voxede til. Selv
var madam Juhl lidet for sig i sin dragt og sit daglige stel med mad
og lignende. Men Anton blev der kjøbt tøi til fra Bergen og Tromsø;
han havde værelse i den nye bygning over butikken, og der hængte
madam Juhl selv gardiner op, ligesom hun, naar hun havde været i
Tromsø, altid havde noget med, et stykke fint bohave, et skilderi i
guldramme og andet, som blev sat i Antons kammer. Til A’nton lavede
hun ogsaa fin mad og var øm for, at han skulde spise den. Ligesaa
passede hun, at han ikke havde meget at bestille. Var der meget
folk i butikken, gik hun selv derned og hjalp til.
Anton Juhl blev af dette finhændt og hvid, men var ingen glad
mand. Mest læste han alleslags bøger, som han skaffede sig i
pre-stegaarden. Moren bød ham at reise; men han vilde ikke. Hun bød
ham at skaffe sig selskab, men han havde ingen at be’. Hun bød
ham, hvad han vilde, men han vilde ikke andet end at faa ta i med
i bedriften, men her gav madam Juhl intet fra sig.
— I bugten indenfor Kjelnæsset laa der en liden plads, hvor Iver
skomager boede med kone og fire barn i stor fattigdom. Iver havde
knækket laarbenet i Rattikofs tjeneste, og nu levede han paa naadsensbrød
af madam Juhl. Den yngste af børnene var datteren Marja. Hun
voxede sig lys og meget vakker, var i tjeneste paa Kjelnæsset og
var likt af alle; hun var altid glad og god og sang vakkert. Da.
Marja var konfirmeret, havde presten sagt til Anton Juhl, at hun
burde læres lidt, da hun var flink og havde let for det. Madam Juhl
vilde ikke hjælpe hende videre end til at bli kokke paa Kjelnæsset,
hvad hun fandt at være lærdom nok, og Anton Juhl, som nu var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
