Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernt Lie: Lissiva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Og den, som i sin ungdoms vaar
gik vild paa livsens veie,
om fat i Herrens haand han faar,
hel sikkert frem han engang naar
til salighedens eie.
Der var stille lidt. Helga sad og saa paa Lissiva, som spurgte
— Kanske du vil høre mere?
— Syng om igjen denne!
Og Lissiva sang den omigjen. Endnu engang, og saa sang Helga
den. Hun havde lært den.
— Kan du mere?
— Aahaa!
— Faa høre!
Lissiva sang:
Hun sad ved aftentide,
ved havsens hvide bred
og saa mod vesterlide,
hvor solen gik ned.
Han stod ved hendes side •
og talte fagre ord:
se hist i vesterlide,
hvor fremtiden bor!
Til lysen guld og glæde
jeg fører dig frem,
og om dig skal jeg klæde
en purpurets bræm!
— Da han ved hendes side
var seilet langt af led,
hun sad ved aftentide,
mens solen gik ned,
og stirrede i jammer
til himmelen imod,
men saa kun ild og flammer
og rindende blod.
Ogsaa denne vilde Helga lære. Mens de holdt paa med dette,
blev vinduet slaaet op bag hovederne paa dem, og Kvæn-Lea ståk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
