Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernt Lie: Lissiva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
Da Helga taug, sad faren og tørrede sine øine med
lommetørklædet. Helga blev bange, la sig i sandet foran ham med armenet
paa hans knæ og saa op til ham:
— Har du ondt, far?
— Nei, barn. Gud signe dig, Helgaliden! — Helga krøb nu op
til ham og gjemte sig hos ham. Han strøg hende over haaret og
sad stille en lang tid. Saa gik de hjemover, og han sa:
— Snak ikke om dette til mor!
Den næste dag sendte Anton Juhl en af krambodsvendene over
til Marja Storholmen med en konvolut. I konvolutten laa en
hundre-dedalerseddel. Men om eftermiddagen kom Marja selv til Ivjelnæsset.
Hun gik op i kontoret, hvor Anton Juhl sad. Da han saa hende,
reiste han sig. De stod begge lidt og saa paa hinanden.
Marja var bleg, hvid i huden med store, blaa øine, fin af
skabning og net. Hun havde et sort silketørklæde paa hovedet og stod
med konvolutten i haanden. Anton Juhl var gammel at se til,
overmaade høi, men bøiet. Hans haar var svært, men næsten hvidt,
øi-nene sorte og underlige nu, meris de saa hende.
— Goddag Anton Juhl! sa hun.
— Goddag Marj a, sa han og vilde frem med haanden, men
naaede ikke til.
— Jeg kommer med de pengene, du sendte mig idag.
— Yil du ikke ta dem?
— Ikke har jeg gjort det, jeg skal ha penge for, og ikke har
jeg tat penge før — af mor din.
— Men af mig, Marja ?
— Den hjælpen, jeg faar af dig, Anton Juhl, den kommer sent.
den nu. Du faar ta pengene dine igjen. — Hun rakte konvolutten
frem, og han tog den. Om lidt sa han:
— Jeg synes, du, helst bør ta disse pengene, Marja. Du kan
sende gutten til byen for dem, for at lære noget. Han skal faa mere,,
naar han trænger.
— Jeg har klaret gutten alene før.
— Men nu er han tolv aar og maa lære noget. Han er flink
og letn em, ved jeg.
— Det ved du vel lidet om.
— Nei. Han kan dine viser. Han har lært Helga, datter min
at synge dem.
Marja blev rød.
— Du skulde nødig negte mig dette, Marja — at faa gutten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
