Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henry George: Arbeidsløslieden i Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
forklarer et menneskes pludselige død. Det brændende spørgsmaal, det
virkelige spørgsmaal, er: Hvad er det, som foraarsages arbeidsmangelen?
Dette spørgsmaal besvarer de oplyste og ledende mænd ikke;
hverken prester, lærere, filantroper, forretningsmænd eller redaktører,
som taler om elendigheden omkring i hele landet, og som indsamler
fonds til de arbeidsløse. Ja de synes endogsaa bent ud at have imod
en undersøgelse af spørgsmaalet.
„Aarsagen til arbeidsløsheden", siger de mere eller mindre aabent,
„kommer det for øieblikket ikke an paa. Hvad det nu gjælder, er at
redde folk fra at sulte ihjel og redde dem fra at begaa tyveri og
indbrud. Det er ikke tid til at låve theorier, men kun til at give almisse."
Denne maade at opfatte spørgsmaalet paa synes mere end
besynderlig. Dersom en reisende kom til en landsb}^ og saa byens
ledende mænd forsamlede om et lig af en mand, der aabenbart var død
paa en unaturlig maade, og naar han fandt dem ivrigt optagne af at
begrave liget uden at ville undersøge dødens aarsag, — vilde han saa
ikke mistænke dem for at vide mere om denne aarsag, end cle linder
for godt at aabenbare? Naaja: denne armé af arbeidsløse er netop
en saadan unaturlig foreteelse som døden midt i den bedste alder,
medens alle organer og evner endnu ei’ sunde og friske.
Hvad er unaturligere, end at der forlanges almisse, ikke til
krøblinger, lamme og blinde, enker og faderløse, men til voxne, sterke,
flinke mænd, som er istand til at arbeide og ivrige efter at faa
arbeide? Hvad er naturligere end at arbeide — al nærings, al
beklædnings, alt huslys aarsag — ikke skulde kunne udbyttes i sin
fulde værdi af næring, beklædning og husly; at medens tingene, som
frembringes, har værd, saa skulde arbeidet selv, alle værdiers
frembringer, være værdiløst?
Her er mennesker, som har menneskets naturlige behov, og som
har menneskets naturlige evner, — evner, der er egnede og
bestemte til at tilfredsstille disse behov. Indrømmer ■ man, at de er
villige til at anvende sine evner til at tilfredsstille sine behov, men at
de ikke kan gjøre dette, saa maa man ogsaa indrømme, at der er en
uret tilstede. Dersom det ikke er deres feil, hvis feil er det da?
En uret maa her foreligge et eller andetsteds.
Tidligere sagde man: „Den som ikke vil arbeide, skal heller
ikke spise." Mennesker, som var arbeidsvillige og arbeidsdygtige. og
som dog ikke kunde finde arbeide, forestillede man sig ikke i drømme.
Den ydre natur er forblevet den samme; heller ikke menneskenaturen
har forandret sig. Hvoraf kommer det da, at man nu hører: „Den,,
•som ikke kan finde arbeide, skal ernæres ved velgjørenhed." De, der
taler saaledes, siger dog ikke: „Den, som ikke arbeider, skal ernæres
ved velgjørenhed." Disse pseudo-filantroper vil frækt forsøge at
forandre den naturlov, der siger, at mennesket skal ernæres ved sit
arbeide. Idet de begrænser almissen til det, som netop skal til for at
forhindre den ligefremme hungersnød, søger de ved den organiserede
velgjørenheds undersøgelser og nedværdigende betingelser, at drage
injen mellem dem, som intet arbeide kan finde, og dem, som ikke
vil arbeide. Men denne linje lader sig umulig drage; thi der existerer
ikke nogen saadan klar linje. Thi hvordan vi end organiserer velgjø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
