Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henry George: Arbeidsløslieden i Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
et bevis for, at onderne har sin rod i en almindelig udbredt og
dybtgaaende uretfærdighed.
Hvilken denne uretfærdighed er, kan sees af enhver, der virkelig
vil se. Vi har kun at spørge for at finde svaret.
Hvad mener vi, naar vi siger, at det er mangel paa
arbeidslei-lighed og beskjæftigelse, som masserne lider under? Ikke, hvad vi
mener, naar vi siger om den rige lediggjænger, at han lider af mangel
paa beskjæftigelse. Der gives ingen mangel paa arbeidstrang, naar
saa mange lider af mangel paa de produkter, som arbeidet frembringer,
og naar vi allesammen gjerne vilde have mere, end vi har, og vi
allesammen paa meget faa undtagelser kunde bruge mere paa en
fordelagtig maade. Ligesaa lidt mener vi, at der er tale om mangel paa
de naturstoffer og kræfter, som er nødvendige til arbeide. De er saa
rigelig tilstede, som de altid har været og altid vil blive, saalænge
den fra solen over vor klode udstraalte kraft ikke mister sin intensitet.
Hvad vi virkelig forstaar ved mangel paa arbeidsleilighed, er en
ulempe, saaledes som den vilde indtræde, dersom et isdække vilde
vare til sommeren, saa at det udelukkede bønderne fra den frugtbare
mark, som de saa gjerne vilde dyrke; en knaphed som den, der blev
hidført, da vor blokade af de sydlige havne pludselig og voldsomt hævede
prisen paa det raastof, som de engelske arbeidere forvandler til klæde.
Hvilket svar har vi til isdækket eller blokaden? Behøver vi at
spørge? Kan man ikke se det overalt, fra vore største byer til vore
nyeste territorier, i spekulationen, som overalt har drevet prisen paa
land i høiden d. v. s. den told, som den aktive faktor ved enhver
produktion maa betale for tilladelsen til at benytte den uundværlige
passive faktor? Ligeoverfor raadhuset i Chicago, i hvis stengange
1400 mænd, for det meste amerikanere af fødsel, og næsten allesammen
stemmeberettigede, har sovet i vinter, staar handelskammerbygningent
tretten etager høi. Denne stenbygning koster 800000 dollars.
Byggepladsen, som den staar paa, er over en million dollars værd.
I nærheden af de kvartaler, hvor The New-World nu uddeler brød,
er der, efterat brøduddelingen er begyndt, solgt land til en pris af
over 12 millioner pr. morgen.
Naar der er mennesker, der ikke ser sammenhængen mellem disse
kjendsgjerninger, saa er det, fordi de har vænnet sig til i arbeidet at
se en tjenerinde, der erholder arbeide af kapitalen, istedetfor at det
sande og naturlige forhold er, at kapitalen er arbeidets produkt og
verktøi. Selve udtrykket „mangel paa arbeidsleilighed" og dets
modsætning „mangel paa arbeidskraft" stammer fra en samfundstilstand,
hvor tanken paa det arbeide, der beskjæftiger sig direkte med landet,
er bleven glemt. Den forestilling, der uvilkaarlig opstaar ved udtrykket
— „mangel paa arbeidsleilighed", er, at tilbud paa salgbart arbeide
overskrider efterspørgslen efter det. Men en arbeidsgivers mellemkomst
forandrer i ingen henseende forholdet mellem arbeide og land. Jo
mere den pris, som arbeidet maa betale for landet, tiltager, desto
vanskeligere blir det for arbeidere at være sine egne arbeidsherrer, og
desto mindre af sit arbeides produkter kan de beholde for sig selv;
desto større blir da ogsaa antallet paa de arbeidere, der tvinges til at
søge en arbeidsgivers løn, og desto lavere den løn, som konkurrancen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
