Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toralv Klavenæs: Askeladden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
ligesaa. Herregud, Askelad: hvor vil du hen? Nei, ingen
dumheder! Der er skorstenen. Pas du den. Prinsessen skal nok vi
greie!
Og de drar afsted, udstyrede af forældrene og ledsagede af
deres bedste ønsker. Med hævet pande og blæst i sindet. Jo, de
skal nok greie prinsessen!
Men de ender i galgen.
Thi endnu aldrig har den brautende evneløshed vundet
prinsessen og det halve kongerige. De havde ingen anden opgave med
sin reise end at fede sig selv. De hørte ikke paa den kaldende
nød. De saa ikke lidelsen paa sin vei. Livet var dem en
ligegyldig ting. Det var sig selv, de vilde ophøie.
Derfor ender de i galgen. Hvor saa meget godtfolk har endt
før dem. Alt deres skryt kan ikke redde dem fra den evige
forglemmelse. De har altid fornegtet livet. Nu fornegter til
gjengjæld livet dem.
Anderledes med Askeladden. Han har fra barnsben af lært
at leve. Og den lærdom kommer ham nu til nytte. Han har
følt de smaa kaars tryk, følt ringeagtens byrde hvile paa sin ryg
fra fødselen af.
Han glemmer derfor ikke sine pligter paa sin vei mod maalet.
Thi maalet er for ham den høieste menneskelighed, ikke den
største ydre glimmer. Han stormer ikke frem som den beruste egoist
med stive øine og febervildt blod. Kaldet driver ham. Men kaldet
er op hø i et. Det gir rum for livet selv og dets gjerninger.
Altsaa blir Askeladden det gode menneske, der føler for og
med dem, han møder paa sin vei. Hvor hans to fornemme brødre
kun havde hovne ord og lærde miner, rækker Askeladden haanden
frem til en hjælp, der ofte kanske ikke er stor, men dog nok.
Han lindrer nøden og trøster lidelsen. Livets ringeagtede farer
lian ikke stolt forbi som den, der kun tænker paa sig selv. Det
hører med til hans kald at gjøre sin pligt som menneske.
Dette redder ham. Paa sit hjertelag er det netop, han vinder
seir. Uden det vilde han før eller senere ha delt brødrenes skjæbne
i den evige død og forglemmelse.
Thi naar det kniber for Askeladden, er det hans smaa venner,
som paa en eller anden maade kommer ham til undsætning. Da
er det netop, hans gode hjerte høster sin belønning.
Aladdin seirer, ved hjælp af lampen, det ønskende genis
naadegave. Askeladden seirer ved sine gode gjerninger, det
villende genis magt. Og hans seir bringer lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
