Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raphael Chandos: Moderne sjæle - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
Der blev en pause; jeg kunde ikke andet end beundre denne
urimelige heroisme. — —
„Men De maa ikke tro, jeg er knj^ttet til nogen socialistisk, nihilistisk
eller anarkistisk forening. De mennesker er enten onde eller
ærgjerrige. De har intet andet motiv for sine handlinger end ønsket om
at blive undertrykkere engang, de ogsaa, og drives af kjærlighed til
popularitet og ære, en • dumhed, som er endnu tommere og skadeligere
end alle andre menneskelige dumheder. De er mig afskyelige, jeg
kan ikke fordrage dem; thi det prædiker det onde istedetfor det gode.
Jeg gaar ikke videre end til denne simple grundsætning: at bringe
mine handlinger i overrensstemmelse med mine ord og mine ord i
overensstemmelse med min lære. Og heri har jeg fundet mit hjertes hvile,
og det saagodt, at jeg ofte oprigtig maa beklage dere, alle dere, som
kjæmper i modsigelser uden udgang. Det er altsaa næsten af egoisme,
jeg har antaget det liv, som De ser mig føre. Gjør som jeg,
dersom De vover det, og De skal se, jeg har fulgt den rette vei."
III.
Jeg gik derfra, misfornøiet med mig selv; thi jeg havde ikke
svaret frøken B, som jeg burde have gjort det. Rene sofismer sagde
jeg til mig selv; falsk logik! men jeg ærgrede mig over ikke at kunne
finde noget til at gjendrive disse urimelige ræsonnementer med.
Meget beleilig erindrede jeg, at M. C . . . havde bedt mig om at komme
indom til ham, fordi han havde noget vigtigt at tale med mig om.
Der var ingen, som bedre end M. C . . . kunde fjerne min uro. Det er
en meget intelligent mand med en overmenneskelig energi. Han er
englænder og bor theoretisk i England, men han reiser uden ophør, og
man ser ham overalt, hvor der er et nyttigt arbeide at udføre.
Jeg fandt ham i Hotel Continental i et lidet værelse, som var
overfyldt af papirer og alleslags dokumenter. Med sit hvide,
strittende haar, sine buskede øienbryn, sin høie skikkelse, som saasnart
begynder at bøies af alderen, sin rungende stemme og sine lidt grove
manerer gjør han ikke netop det indtryk, at man taler med et af de
bedste væsener, som har bevæget sig paa vor beskedne planets
overflade.
Jeg meddelte ham mine skrupler: han gav sig til at le.
— „Pyt — det er fruentimmer, og fordi de er unge og vakre,
har De hørt paa dem. De har kanske ret i princippet, og det er jo
allerede noget at ville det gode. Men skal der være nogen mening
i det, saa maa man se paa virkinngen. Hvad nytter det at skrige:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
