Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raphael Chandos: Moderne sjæle - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
„Aa nei, nei," sagde lian, „ganske simpelthen nei! Det er
hverken affektation eller kjærlighedssorg. Det er en følelse af træthed
og næsten foragt for det liv, som jeg fører."
„Jeg vidste ikke, at dit liv var saa slemt." — —
„Det kan ialfald ikke maale sig med de forsagelsens og opofrelsens
helte, du netop har fortalt mig om."
„Jeg indrømmer det; men de er helgener, og du gjør vel ikke
fordring paa at være en helgen — —." Han stansede et øieblik,,
udsendte en stor røgsky af sin cigaret og kastede den paa ilden.
„Det er netop det, jeg vilde ønske, jeg var, men jeg føler ikke
mod til det. Hvad vilde du sige om en mand, som tilbragte sin tid
med at lyve? — — Naa ja, — det er det netop, jeg gjør; tyve
gange, hundrede gange om dagen, — som dere allesammen forresten..
Det er ganske vist ikke grove løgne; men det er de smaa lumpenheder,
forræderier og behageligheder, som oprører mig. Ja, hvad mig selv
angaar, saa griber jeg mig uophørlig i hykleri. Jeg kommer at tænke
paa de officielle taler, som en ministerpræsident lader udgaa fra
talerstolen for at retfærdiggjøre sine regjeringshandlinger, og jeg maa
indrømme, at jeg i ét væk holder slige undskyldende taler til mig selv, der er
ligesaa løgnagtige som en ministererklæring. Min dovenskab tildækker
jee under navn af nødvendig hvile; min ondskabsfuldhed kalder jeg
oprigtighed; de lovtaler, jeg holder over dem, som kan være mig
nyttige, forvandles til den hyldest, jeg skylder den sande dygtighed.
Dersom et saarende ord støder mig, generer jeg mig ikke for at skjælde
fornærmeren ud, selv om jeg ved, at ban ikke er noget daarligt
menneske. En mening, der strider mod mine interesser, blir selvfølgelig
en vildfarelse, selv om jeg i mit hjerte ved, at den er rigtig. Og
midt under min oprigtigste sorg føler jeg en dyb, uforbederlig egoisme,
der hindrer mig i at tømme lidelsens bæger tilbunds."
„Du er et slags Alceste paa den maade?"
„Det er alvorligere, end du tror, min ven. Du er et bedre
menneske end jeg. Og dersom du vil forsøge at lære dig selv grundig
at kjende, skal du se, hvad det er for hob af hykleri og smaaløgn,
vor moralske eksistense bestaar i. Hvor mange beslutninger fatter vi
ikke med tilsyneladende fasthed, selv om vi ved, at de blir uden
følger? At gjøre lykke i selskabslivet eller hos et udvalgt publikum
eller endog hos det store publikum, hvad er det for noget! Gir
virkelig disse intelligensens hele eller halve triumfer selvtilfredshed?
At være stolt af sig selv, af sin vilje, af sin moralske kraft, se det
var noget, som kunde give en virkelig glæde. Naa ja, denne glæde
kjender jeg ikke; jeg kjender bare det modsatte d. v. s. bitterhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
