Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Estlander: Lombrosos lære om forbrydelsen og den positivistiske skole inden strafferetten. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
Frankrige, anatomen Topinard samt juristerne Proal*) og Tarde**),
at bestride Darwins lære om menneskenes afstamning, eller som de
to føiste, istedetfor de engelske sociologers skildring af det primitive
menneske, som Lombroso slutter sig til, at give et nyt billede, der er
sammenstillet og bestyrket ved eksempler fra historisk tid, og hvor det
primitive menneske udrustes med religiøsitet, kjendskab til en absolut
morallov, og abstrakte dyder, saasom sandhedskjærlighed, altruisme og
gjestfrihed.
Om det end bør erindres, at urmenneskene ingenlunde kan
identificeres med de nulevende vilde folkestammer, der ogsaa har en lang
udvikling bag sig, turde man vel alligevel sige, at de vilde i vore dage
gir det bedste sammenligningspunkt, naar man søger at forestille sig
menneskelige væsen paa dets første stadier.
Mod den paastand, at alle børn viser en naturlig tilbøielighed til
forbryderske handlinger***), at individets barndom skulde være en
para-lel til menneskehedens tidligere alder, anfører Tarde og Proal
iagttagelser i modsat retning: barnets strengt logiske opfatning af
retfærdigheden, dets evne til medfølelse og opofrelse. Deres anskuelser
fineler støtte i udtalelser af den berømte franske læge dr. Magnan, som
benegter en naturlig prædisposition til forbrydelse.
Alle disse indvendinger gjælder de psykiske karaktermerker hos
tforbrydere; de rammer derfor nærmest den modifikation af Lombrosos
heori, som en af hans landsmænd, dr. Colojanni, har udviklet, og
som ser bort fra den fysiske atavisme og kun betoner den moralske.
Lombroso selv støtter sig væsentlig paa de af statistikken givne
kropslige anomalier. — Det har imidlertid ikke undgaaet hans kritikere, at
han ikke vurderer forskjellen mellem atavisme i egentlig forstand og
arvelighed i sin almindelighed. Blandt de eiendommeligheder, som
Lombroso og hans tilhængere gir betydning som tegn paa tilbagefald
til en forhistorisk race, turde det i virkeligheden kun være et ringe
antal f. eks. den låve ansigtsvinkel, de store kjæver, skjæve øine og
nogle misdannelser i kraniet, som med rette kan betragtes som beroende
paa atavisme. De andre er enten blot og bart medfødte afvigelser
fra den normale type, saaledes som f. eks. en usymmetrisk
ansigts-bygning, forviklet tandbygning, strabisme og rachitis, eller ogsaa senere
tilkomne ved sygdom eller andre tilfældigheder, saaledes som tilfældet
er med paralyse i ansigt eller krop, refleksbevægelser, forstyrrelser i
blodcirkulationen, stadig bleghed o. s. v.
At der hos forbrydere som regel kan fastslaaes et mindre
hjerne-volum bestrides af dr. Manouvrier paa grundlag af maalninger.
Lombroso lægger for megen vegt paa det normale. Det er
vanskeligt at afgjøre, hvad der hører til en normal type. Hos alle
forekommer der eiendommeligheder. Differentiation, fremkomsten af
individuelle variationer, er en væsentlig betingelse for ethvert fremskridt;
hele evolutionslæren hviler derpaa. Nogle af disse anomalier er
kanske at tilskrive en retarderende kraft inden udviklingen, men andre
*) Le Crime et la Peine Paris 1892.
**) Études pendles et sociales Paris 1892.
***) Lombroso minder om religionernes lære om arvesynden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
