Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Arne Garborg - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
Eller at lian ialfald ikke finder de rigtige ord. Det er ligeledes,
ikke sjelden, at en mand med Garborgs kulturelle udgangspunkt
ber mangler de væsentlige betingelser. Det kvindelige sjæleliv,
saaledes som det frembyder sig hos liøit udviklede, komplicerede
kvinder, tolkes bedst af den kunst, der har sin rod i gammelt kulturliv.
Og selv hos de enkle og usammensatte kvinder er der visse
farveskiftninger, visse vanskelige smaatræk, som det kun er et faatal af
digterne givet at gribe, — en evne, som man, uvist af hvilken
grund, ofte savner hos bondefødte forfattere. Under enhver
omstændighed forekommer det mig, at ligesom der er visse mænd,
som al sin tid blir væsentlig fremmede for det mest personlige og
mest fordulgte i kvindens sjæleliv, saa er der visse digtere, der,
hvor nøie de kanske i virkeligheden kjender hende, ikke formaar
at gjøre de mest intime og interessante træk i hendes aandelige
udvikling kunstnerisk- levende, eller ogsaa, skjønt de vistnok
formaar at skabe et livagtigt kvindeligt billede, dog ikke ved at
meddele dette nogen dybere interesse.
I Garborgs bøger forekommer der ikke faa kvinder. Jb’lere af
dem er livagtige nok. Ingen af dem interesserer mig. Hverken
Dagmar Düring eller Fanny virker i nogen henseende fængslende.
Fanny gjør. paa mig et banalt, næsten tarveligt indtryk.
I Garborgs studie over „Jonas Lie" finder man flere betegnende
træk, der mangengang ret tydelig lader skimte, hvad der
interesserer og tiltrækker ham hos kvinderne. „Den virkelige kvindes
væsen er efter Lie: Selvhævdelse i selvhengivelse. „— — Lies
kvindeideal, den paa engang energisk selvfølende og dog
lidenskabelig hengivelsesdygtige kvinde." Garborgs opfatning synes ikke
at falde langt fra Lies. Den varmhjertede og varmblodige,
hæderlige og karakterfaste germaniske kvinde, hende forstaar han, og
hende liker han. Men „den kolde kvinde," „koketten" — „hun
er livets slange, pest og fordærv." „Stundom er hendes indre
kulde forbundet med en sanselig nysgjerrighed, som gjør hende til
det rene utyske." Det er, som man ser, rene ord for pengene.
Opfatningen er enkel og grei. — At Garborg i og for sig kan
værdige et saadant glansbillede som miss Annie Wilkens i „Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
