Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Alexander III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
Han modtog regjeringen efter et mord og under en forvirring uden
sidestykke. Riget syntes at raadne i dets rod og at ormædes i
dets top. Nihilismen gjennemborede de øvre samfundslag, som „den
lille ild" gjennemiler bjelkelagene under en "brand. Hæren,
bureaukratiet og ungdommen syntes hemmelig angrebet af den samme og
snigende funke. Statens ydre murverk stod endnu, men hele det indre
uhyre bygverk var blevet sprødt som forkullet tømmer, og
opløsningsprocessen gaar gjennem hele folket. Som nihilismen herjer det øvre
samfund, har det ophævede livegenskab bragt forvirring blandt folkets
masse. Grundpillerne for det russiske liv er forrykkede, og samfundet
kan ikke gjenfinde sin ligevegt. Godseierne forarmes, og bønderne
ved ikke, hvortil de skal bruge friheden, de har vundet. Den ene
part staar uden eksistensmidler og den anden næsten uden brød. Der
er ingen enhed mer og næsten intet samfund — mens selve czaren
blodig er sunken sammen som et omstyrtet symbol.
Det var det Rusland, Alexander III modtog som arv, og han saa
grundene til alle disse ulykker der, hvor han med sin besynderlige og
næsten middelalderlige karakter maatte se dem:
Han saa alle det indre Ruslands fiender komme fra Vesten.
De nye ideer kom fra vest. Frihedsideen, der formede sig som
omstyrtelse, kom derfra, og emancipationstanken, der hidførte ruin, var
hidført derfra. Det var altsammen Vestens tanker, som kunde være
gode der. I Rusland hørte de ikke hjemme og blev kun smitstof og
samfundets bakterier. I øst var de fremmede, og Rusland maatte
udvikle sig selv efter sin egen natur.
Og som de omstyrteride ideer kom fra vest, kom ogsaa deres
mænd derfra. Gjennemgik man nihilisternes rækker, fandt man de
fremmede og folk fra Vesten som opviglere og anstiftere: tyskere,
polakker, jøder — alle disse ikke-russere som russeres fordærvere.
De var ikke af samme race og ikke af samme tro; de var fremmede
i landet og fremmede for dets traditioner. Fremmede var de bærere
af det fremmede, som spredte fordærvelse. De splittede den enhed,
som maatte gjenoprettes, og som kun kunde gjenskabes ad en eneste
vei: naar Rusland blev helt russisk, og naar, hvad russisk var, helt
tilhørte russerne.
Derfor maatte ikke-russerne undertrykkes eller drives af landet.
Det særlige maatte bekjæmpes, og ét folk skulde samles om én
tanke: czaren og Rusland.
Alexander, for hvem familjen og traditionerne var alt, maatte
-lettelig føres til denne tanke, og havde tanken slaaet rod i hans enr
sidige og snevre aand, blev den den eneste. Han bed sig med mid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
