Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Strømninger inden det tyske socialdemokrati. VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451
selve leiren om, hvad man skulde sætte som sit nærmeste maal, og
hvilke midler man skulde benytte for at opnaa disse maal. Og
allerede paa partidagen i Halle, som sammentraadte faa dage, efter at
socialistloven havde ophørt at virke, begyndte de forskjellige
strømninger at gjøre sig gjældende.
— Det var vaaren 1892 — en af de sidste dage i april, jeg
sad paa en kneipe ude i Friedrichshagen, en liden by, et par timers
vei med jernbanen fra Berlin. Jeg var kommen derud forat besøge
den svenske forfatter Ola Hansson, som havde lovet at bringe mig
sammen med endel socialister, hvis navne jeg kjendte fra min læsning.
Nu sad jeg altsaa der i en liden landlig stue, oplyst med en
petrole-umslampe, omkring et stort bord i en kreds af mænd, der hver paa
sin maade repræsenterede det revolutionære princip. Der var Bruno
Wille, prædikant og lærer ved den frireligiøse menighed i Berlin, en
stor blond, bebrillet germaner, der med sine lyseblaa øine virkede
som et stort uskyldigt barn eller en godslig, trofast pudel. Der var
den lille Wilhelm Bölsche, redaktøren af tidsskriftet ,.Freie Bühne."
en ualmindelig livlig herre med kloge, indtrængende øine lysende en
imøde og næsten fransk vivacitet. Der var Julius Hart, en af det
yngste Tysklands mest fremtrædende lyrikere, og der var endelig de
to brødre Kampfmeyer, af hvilke kun den ældste talte, men han
talte ogsaa en hel mængde, medens den anden lod sig nøie med
nikkende at tilsmile broderen sit bifald, naar han med sit haanlige smil
havde udkastet en eller anden kraftytring. De fleste af herrerne var gifte
og havde sine hustruer med; de trak efter en tid alle et strikketøi eller
et andet arbeide op af lommen og nøiede sig med at høre til. Alle
havde vi foran os et krus skummende mørkt Münchenerøl, stemningen
var lun og gemytlig, og vi havde det rigtig hyggelig. Samtalen gik
livlig; Wilhelm Bölsche, der er en stor Heinekjender og har udgivet
•et meget anerkjendt kritisk verk om Heinrich Heine, underholdt os
en lang stund om sin yndlingsdigter, dvælede ved hans revolutionære
tilbøieligheder og citerede en del utrykte digte af ham, som ikke var
sluppet ind i de almindelige udgaver paa grund af deres radikale
indhold. Derfra gik samtalen let over til demonstrationerne den 1ste
mai, som en af de første dage stod forhaanden; og snart var vi inde
i en ivrig diskurs om socialdemokratiets virksomhed og udsigter. —
De hyppigst forekommende navne i denne samtale var Bebel og
Liebknecht, — og det, som slog mig, var at disse navne i denne kreds
ingenlunde var omgivne med den veneration, som jeg ellers var vant
til at træffe paa, tvertimod, de var gjenstand for enstemmig haan;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
