Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Strømninger inden det tyske socialdemokrati. VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
vilde ikke Bebel og Liebknecht indrømme, om de end paa grund af
v. Vollmars umaadelige indflydelse i sit hjemland behandlede ham med
silkehandsker og med den største hensynsfuldhed søgte at bilægge den
strid, der paa mødet i Erfart reiste sig netop paa grund af denne
Eldoradotale.
Men var de to gamle høvdinger hensynsfulde mod v. Vollmar,
saa viste de sit partihøvdingstyranni mod de angreb paa dem, som
kom tilorde fra den anden, den radikale fløi.
I Dresdener „Sächsische Arbeiterzeitung" fremkom for et par aar
siden en artikkel, hvor man for første gang inden selve partiet aabent
løssagde sig fra Bebels autoritet; han anklagedes her for at forsømme
det partis interesser, for hvilket han har opkastet sig til fører, og for
at forveksle sin egen nærværelse i rigsdagen med virkeliggjørelsen af
det socialistiske ideal. Nu skulde kongressen i Halle træde sammen
en af de nærmeste dage, og forfatteren vilde advare arbeiderne mod
at betro socialismens ledelse i Bebels hænder. Forfatteren til denne
i socialistiske kredse saa opsigtsvækkende artikkel var Bruno Wille.
Bebel optraadte med diktatorisk myndighed, anklagede Wille for at
være bestukken af politiet, forbød partiets medlemmer at have noget
med ham at gjøre og udelukkede ham fra hele den socialistiske presse,
saa han ingen anledning fik til at tage til gjenmæle.
Paa kongressen i Halle tog socialisterne intet hensyn til Willes
advarsel, men overgav sig med fuld tillid i sin gamle førers hænder.
Men i Berlin havde der allerede dannet sig et nyt socialistisk parti,
eier nøiagtig antog som sit program, hvad Wille havde sagt i den
saksiske avis.
Men Wille er en altfor idealistisk og altfor upraktisk mand til
at være partifører, og ledelsen af det nye parti gik derfor snart over
i andre hænder. De tre mest fremskudte personer inden det yderste
venstre er bogtrykker Werner, tapetserer Wildberger og
boghandler B a gin sky. Jeg havde desværre ikke anledning til at overvære
nogen forsamling i denne gruppe. Men franskmanden Wyzewa gir
i et kort sammendrag af en tale af Werner et ypperligt eksempel paa
deres fremgangsmaade og deres tendenser. Talen lyder i Wyzewa^
gjengivelse saaledes: „Kamerater! I er ulykkeligé, og det er
uretfærdigt. Men den uretfærdighed, som I lider under, er bare den
skjæb-nesvangre |følge af det kapitalistiske herredømme. Hvis arbeideren
selv var i besiddelse af arbeidsmidlerne, saa vilde to eller tre timers
arbeide være nok for at frembringe de nødvendige midler til hans
underhold. Men arbeidsmidlerne er i kapitalisternes hænder; og disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
