Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Et lille forsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
syntes ledelsen tjenligere, hvor det gjaldt om første gang at gjøre
pariserne Hilde begribelig. Og efterat mme. Bady havde afgivet Hilde,
overværede hun som Kaia alle de seks ugers prøver, hvor „Solness"
indstuderedes skridt for skridt. Under disse omstændigheder var det
mindre sorgløst at lade den høitbegavede dame spille Hilde i
Kristiania — — efterat hun paa veien derhen yderligere havde skjærpet
sit spil ved stykkets opførelse i Amsterdam og i Antwerpen.
Heller ikke personlig var hr. Lugné-Poe saa sorgløs, som dr.
Edvard Brandes vil tro. Det var ikke efter en reise og før
„Rosmersholm", han holdt sit foredrag i Kristiania, Det var før
„Solness-aftenen", og — ikke sandt? — „Solness"-resultatet viste vel, hvor
meget lykkelig ungdom kan tiltro sine kræfter.
Endnu kun en eneste ting:
Ogsaa dr. Brandes berører i forbigaaende den franske trups
kostymering:
„Hildes dragt var," skriver han, „ligesaa uheldig som kostymerne
i „Rosmersholm", hvis latterlighed hurtig rygtede sig til Nordens
teater-interesserede."
Lad mig sige det her: for disse kostymer bærer jeg til en vis
grad ansvaret. Og jeg paatager mig dette ansvar af følgende grund:
Under den parisiske indstudering af de nordiske stykker søgte jeg
til en .begyndelse efter evne at ændre de franske skuespilleres
opfattelse af personernes dragt og ydre. Men jeg fandt snart, at paa dette
ene punkt var væsentlig indvirkning umulig. Jeg kunde vrage en
vest, en morgenkjole, en paryk og et par benklæder — helhedsbilledet
af hver enkelt person kunde jeg ikke ændre. Det forblev det samme
trods alle mine forandringer. Jeg forstod da, at jeg her slet ikke
havde nogen ret til at skride ind.
Hver skuespiller, som er blot noget af en virkelig fremstiller, ser
sin rolles person for sig — dens ansigt, gang, manerer og dragt.
Billedet er vokset uimodstaaeligt frem af selve hans rolle og af
stykket .... af dets aand og milieu. Hvormegen magt og myndighed
jeg end tillægger sceneinstruktøren, tror jeg, at han i hovedsagen maa
respektere dette billede. Og da jeg havde seet, at uden undtagelse
alle franske skuespillere dannede sig ensartede ydre billeder af de
nordiske skikkelser (skjønt de i og for sig meget vel vidste, at vi
skandinaver gik klædte aldeles som de) troede jeg mig idetmindste
ikke mere berettiget til væsentlig at forandre disse billeder.
Jeg lik en anelse om, at naar de første parisiske kunstnere gik
rundt i vore skuespil paaklædte og maskerede som „bønder" og
„smaa-borgere", da laa grunden saa dybt, at jeg ikke kunde udrydde den:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
