Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Troen paa livet - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Det er livsviljen, som arbeider i alle dens former. Gjennem kunst,
moral o. s. v. vil den dels forme sig, „bli sig bevidst", eller egge
til kamp, dels fuldbyrde sig, kjæmpende videre. Alle opfatninger,
retninger, tendenser er her plads for og brug for, — som den
ubevidste natur har brug for alle former, hvis indbyrdes kamp bare
fører det „frem".
Der blir ogsaa mening i systemerne og religionerne. Er de
ikke sole, der forklarer tilværelsen, saa er de lamper og
lygté-praaser, der hver i sin tur samler menneskene om sig og sætter
dem istand til at arbeide. Er de ikke det faste grundlag for vort
liv, saa er de halmstraa og vidjebuske, hvortil individet kan klynge
sig — til livet har brugt ham. Eller de fungerer som stimulantser,
svøber og lokkemidler, hvormed den mystiske Xerxes driver sine
tropper i vei. Særlig faar udviklingslæren religiøs betoning (som
den vel overhoved betegner vendingen mod den „moderne
religiøsitet"’). I alt, som vil „frem", som spirer, vokser, former sig,
bliver, synes „livet" paa en særegen maade at ytre sig. Her
pulserer det. Her er dets vei. Her vil det. Og her vil det tjenes.
Den som ikke vil tjene det, blir „brugt". Om ikke til andet, saa
til en hindring, der forvandles til betingelse. Ogsaa reaktionen har
sin brugbarhed, og død og forfald hører med til livet ligesaa vel
som vekst og vaar.
En særlig betydning faar religionerne, som symbolisationer,
følelses-, anelsesudtryk for verdenslivets mystik. De „forklarer" ikke
meget; men de kan ad kontemplationens eller visionens vei føre
sindet livsgaaden nærmere, fylde og varme det, give den religiøse
sindsretning form og saaledes „styrke til livskampen" eller
udvikle sjælelige dybder og finheder, som livet atter „kan bruge".
Overhoved kan den moderne religiøsitet antage mange
skikkelser. Har man først anerkjendt det religiøse princip, bøiet sig
— ikke blot resigneret — overfor livsmysteriet, saa kommer der
nyt liv i mere end en af de gamle guder. Deraf de ligefrem
kirkevenlige tendenser, som tildels ytrer sig i tidens litteratur.
Især spores der — som i den ældre romantiske periode
dragelse mod Rom. Eller mod den oprindelige kristendom, hvis
„evangelium for de fattige" falder sammen med omformningstendenser i
vor egen tid. Men sjelden mod protestantismen, som med sit sterkt
fremtrædende rationalistisk-juridiske element snarere frastøder. Der
er ogsaa tendenser i retning af buddhisme og dermed beslegtede
opfatninger; okkultismen blomstrer op igjen. Det dogmatiske har jo
ingen betydning længer1; hvad man overalt søger er religiøs løftning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
