- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sjette aargang. 1895 /
31

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen Key: Sveriges moderneste digter Carl Jonas Ludvig Almquist - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3J

at han — med biføiet model — giver tilkjende, hvilke slags roser
som bør vokse, og i hvilke skoge nattergalerne under straf af
regnskurer og torden — bør drive musik. Men Ormudz’s gode mening
mislykkes. Thi endskjønt blomsterne, dyrene og menneskene om
dagen „med ærbødighed tager imod de tusinde udveie til lykke,
skjønhed og velgaaende, som han tilbød dem, saa om natten . . . .
Om natten fårer et forbausende væsen i mangfoldigt skiftende fonn
omkring over jorden. Uden plan, uden hensigt, uden orden kom
det, gik det, handlede det, og naaede sit maal."

Dette hemmelighedsfulde væsen rokkede alle Ormudz’s planer,
baade med kroppe og sjæle; det virkede saa, at deres naturs indre
fagerhed slog ud i forhen ukjendt ynde — der hvor den
hemmelighedsfulde havde faret forbi, der var „tingenes virkelige indre
vaagnet/’

Or mud/ optegnede den ubekjendte i sin store bog over eu
„mistænkelig person." Men den velmenende Ormiidz blev selv over hele
jorden en miskjendt person .... Og den store almenhed,
som adlød Ormudz, var ikke glad. „Menneskene skulde været
gladere, om man havde troet dem til en smule godt; 0111 man havde
ladet dem af egen fri vilje bære frem i lyset nogle frugter af
forstand, kraft og godhed . . . ."

Hvad Almqvist lier i satirens form udtaler, har han uden
omsvøb sagt. naar han taler om forbrydelsens mysterium (Tre
fruar i Småland).

— — „Det er gjennem forbrydelse menneskeden har gaaet
fremad, og hver ny dannelsesform har udgjort den fornemste
dødssynd, som den foregaaende dannelåesform høiest af alt har forbudt
og med hele sin magt, sin visdom, sin lovgivning søgt at hindre i
alt, af den naturlige aarsag, at hver slags af kultur vil værne om
sit eget liv og forebygge sin død. At lasterne har baaret eller
bærer verden eller overhovedet har bevirket, at noget af vigtighed
er bleyet af^ det er den sidste sandhed som en mennesketunge skal
udtale; fordi der derefter ikke er meget igjen at sige .... Jeg
mener paa ingen maade alle laster, eller engang de fleste. Jeg
mener heller aldeles ingen smaafeil, smaa laster, smaa synder, men
det som i vor tid betragtes som den største og fuldkomneste:
selve dødssynden i aarhundredet. Det er ialmindelighed den eller
de, for hvem tidsalderens .liele dannelse skjælver og bæver som for
sin egen undergang. Det er den eller de, som peger paa porten,
hvorigjennem den nye form kommer; hvorigjennem menneskeheden
stiger og udvider sig . . . Derfor korsfæstedes Kristus af jøderne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1895/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free