- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sjette aargang. 1895 /
35

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Helferich: Munkaczy og Böcklin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35

skelig -kan gjengi ve et Ungarn uclen schablon. Og saa kum Munkaczy
ind i parisersalonernes verden, og hans billeder indrettedes derefter.
De lysnede til og forsøgte at bli elegantere. Paa vendepiuiktet
tinder vi hans bedste billede, der fremstiller ham selv, idet han sammen
med sin hustru ser paa et begyndt billede; modellen, en liden ungarsk
pige. har han senere tilføiet.

JNu paabegyndte han rækken at sine interiører fra Paris: en dame,
som er det eneste analte i billedet, sidder i en salon, der er for hild,
og hvor det vrimler af bladplanter, og hvor møblerne minder om
antikvitetshandleren, — ensemblet er et receptmaleri med malerisk
talent, — kj edeligt. Munkaczy gjorde heller ingen lykke med dem.
De var paa den ene side for gode, for kunstneriske; de fortalte for
lidet, gav ikke stof. Men paa den anden side var de ikke gode nok;
de skjønnere, som Munkaczy var berettiget at tænke paa, ansaa ikke
denne omtrentlighed for god nok til sine samlinger. Disse billeder
indtog en uheldig mellemstilling. Og hertil kom en sørgelig ting:
„Munkaczyværelset" kunde ogsaa males af ringere malere, ja endog
uden talent. Brozik forholder sig til Munkaczy som Koppay til
Pigl-hein. Efterat Brozik i nødtørftighed havde kopieret Munkaczys matte
glans i stuefyldingerne, kunde Munkaczy selv med modbydelighed
forlade det .af ham opfundne omraade.

Og nu, tænker jeg mig, kom det psykologiske moment.
Munkaczy maatte videre. Han maatte se sin anseelse vokse, dersom han
ikke skulde gaa tilbage. Det første forsøg lykkedes. „Milton" blev
et glimrende billede. Og saa længere frem: endnu større, endnu mere
lærred, endnu mere reklame, — ogsaa gjennem indholdet. Christus.
Nyt atelier, det gamle for lidet, ned med murene. Tolv
korrespondenter fra Ungarn sender breve om lærredets størrelse. Pesth var
henrykt, Paris tænkte paa det en eftermiddag, Tyskland var — lad
os sige — fuld af agtelse.

Saa fulgte en for alle, der har agtelse tor Munkaczys talent,
nedstemmende periode. Et mere beklageligt reklamevæsen havde man
aldrig oplevet. Jeg tror, jeg en dag har læst i en avis, at. han efter
en frokost paa tolv retter vilde gaa til malingen af en tordenluft, som
.skulde beskjæftige ham i fjorten dage; man kunde faa se paa,
hvorledes han begyndte, dersom man deltog i frokosten. Man tænkte fuld
af vemod.: maaske ikke den tid, da han endnu var en liden mand,
men malte sine første bondebilleder, forekom ham lykkeligere end denne
periode i ophidselse, da han bare var en stjerne for de fremmede og
det fjerne hjem, som Paris gik koldt forbi? Imidlertid har han holdt
sig oppe paa disse sensationsbilleder, og om han end ikke behagede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1895/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free