Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carola Blacker: Kvindeskjendsel under statsbeskyttelse - Bernard Lazare: Det nye universitet i Brüssel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
underkastes regelmæssige undersøgelser, forat hun skal være i god
stand til almindelig brug.
Det gjælder her en meget vigtig side af kvindespørgsmaalet.
Ikke som om vi heri skulde kunne undvære ædle mænds bistand —
det bedste i verden opstaar ved begge kjøns forenede kræfter —, men
vi er dog nærmest interesserede deri. Det er vore søstre, der trænger
hjælpen. Og dersom vi, som er beskyttede gjennem familjelivets sterke
kvinder, ikke antar os dem — hvem skal saa gjøre det?
London.
Carola Blacker.
Det nye universitet i Brüssel ).
Da det belgiske, katholske universitet blev stiftet for femti aar
siden, grundede Theodore Verhægen og nogle andre frisindede mænd
•det „frie universitet" i Brüssel. Begyndelsen var glimrende;
uafhængige, frie mænd talte fra dets lærestole, og øvede stor indflydelse paa
tidens ungdom. Desværre var disse lærde ikke det frie universitets
ledere; det styredes af et kollegium, der var sammensat af
doktrinarismens mest stivnakkede autoritetsdyrkere. Dette kollegium
omformede efterhaanden universitetets oprindelige formaal, og det blev med
tiden et institut, hvor man opdrog smaaborgere, der ikke ønskede uro
paa nogen kant. for mer eller mindre fede embeder. Naar kollegiet
-og majoriteten af professorerne for en forms skyld, og for, ialfald
tilsyneladende. at være i overensstemmelse med universitetets oprindelige
tanke, taalte mænd som Hector Denis, eller Gruillaume de Grreef, saa
Var det ikke med sin gode vilje, og de vogtede sig vel for at give
•dem kollegaer, som hyldede nyere og mere frisindede doktriner end
•de, som var gjængse i Brüssel, og som allerede var tilbagelagte
i 1848.
Det var studenterne, som først gjorde opstand mod denne tilstand,
-det vil da sige en del af studenterne; thi massen havde naturligvis
ingenting at, bemerke. Der protesteredes gjentagende gange mod en
dél fossile professorer, der vilde have betragtet Guizot som en
revolutionsmand. Denne opposition naaede sit høidepunkt, da Elysée
Reclus’ forelæsninger blev standsede. •
J) Le Magazine Internationale. Decembre 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
