Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen Key: Sveriges moderneste digter Carl Jonas Ludvig Almquist - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
værdifuldt forarbeide til en livsskildring. Lysanders Kar akter
s-ocli lefnadsteckning er ogsaa blot et saadant forarbeide. Det
væsentlige hos Almqvist har han nemlig, trods al grundighed, al
dybsindighed ikke seet, og hans bog gir saaledes et nyt bevis til de
mange, at man maa elske for at forstaa. Den af Lysander udgivne
udgave af Almqvists Valda skrifter kom i 70 aarene, just da
realismen havde sin opgave at udføre inden vor litteratur, og der
manglede mange betingelser for, at denne tid skulde trænge langt
ind i den fortryllede skog.
I vor aarstalfeirende tid gik hundredaarsdagen for Almqvists
fødsel sporløst forbi i Sverige. I Tyskland derimod gav Voss is elie
Zeitung en interessant og udførlig skildring af Almqvist, skreven
af Ola Hansson, en skildring, som fra et tidsskrift i Wien
fremkaldte en anmodning om en essay over Almqvist. Og fra Finland,,
hvor Almqvist endnu læses paa en ganske anden maade end i
Sverige, hvor folkets større intensitet altid har skaffet ham en
dybere sympati, fremfor alt siden Runeberg blev hans begeistrede
beundrer, kom ogsaa nogle mindeblade. Topelius gav nemlig i
kalenderen Svea for 1893 en skildring af sin egen ungdommelige
kjærlighed til Almqvist og Runebergs stilling til ham. Og tilsidst
kom der, kort efter at jeg i Norge havde givet nogle antydninger
om, at der ikke blot der, men ogsaa i Sverige fandtes et stort
revolutionerende digtergeni, fra Frankrig til den danske
litteraturkritiker Valdemar Vedel en anmodning, om han vilde give en
skildring af Almqvist ud fra de moderne idéers synspunkt for et stort
fransk tidsskrift. Mange tegn tyder saaledes paa, at Abnfelt skal
faa ret i sin forudsigelse, at naar realismen blir gammeldags, og
den frit digtende fantasi atter kommer til sin ret, da skal
Törn-rosens bok ogsaa komme til hæders „som det mærkværdigste;
digterverk, den svenske litteratur eier".
Gjennem private forelæsninger vinteren 1892 forsøgte jeg i min
ringe evne at virke for det samme. Og naar jeg siden har vovet
at vende mig til større kredse, har min forudsætning for at udtale
noget af værd blot ligget deri, at jeg, upartisk naar det gjælder
Almqvists meninger — som jeg ikke ubetinget deler — ligeoverfor
digterpersonlighed en savner al objektivitet. I kritiken som i
den øvrige litteratur er det nemlig cle store følelsers tid, som
kommer tilbage: det er den store kjærlighed eller det store had — som
blot er en omvendt kjærlighed — som i objektivitetens sted bør
føre ordet.
Med frisk minde om Almqvists advarsel, at fruentimmer bør vogte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
