Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thoralv Klavenæs: „Lille Eyolf“. Et foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
tops i glæde over. at andre børn er fundne, mod hvilke det
menneskelige ansvar kan gjøres gjældende.
Der er feststemning altsaa over Almers og Rita i dette
øieblik. Det forekommer mig, at skjønnere kan den menneskelige
pligtfølelse ikke skildres. Der skal være feststemning over
mennesket under udøvelsen af sin mission, glans i dets sind. Det er at
gjøre pligten til glæde, ansvarsfølelsen til nydelse. —
Hvad kan den historiske oprindelse være til dette Ibsens
barnedrama? Det er vanskeligt at si. Men gjætninger kan der gjøres,
og her er en af dem.
Mesteparten af Ibsens digtning er tilbleven i udlandet, i de
store forhold altsaa med menneskene paa afstand. Dette har git
hans maal den fjerne karakter, hans krav den store vidde.
Menneskene har ikke faat anledning til at vise ham sin vrangside eller
plage ham med lugten af sin ufine sjæl. Ganske vist: feil har
han hørt og læst nok om. Men feilenes ophav har han ikke set.
Han har set virkningerne paa langt hold, men sjelden haft
anledning til at studere aarsagerne.
Herved er tilværelsen rykket ud af sin sammenhæng for ham.
Feilene har tabt det skjær af undskyldning, som ligger i vanens og
forholdenes magt, og tilbage er derfor kun blit et grinende skelet
af halvhed, løgn og egeninteresse.
Mod denne egeninteresse har han saa svunget sin pisk i værk
efter værk. Der gives intet arbeide af Ibsen, hvori den ikke maa
passere revue. Men sterkere og sterkere har han svunget sin pisk,
høiere og høiere blev hans kirketaarne, indtil bygmesteren selv ikke
længer kunde bestige dem, men blev svimmel paa toppen af sit
eget værk.
Ibsen.kom nemlig omsider hjem fra sit mangeaarige exil. Da
fik han se menneskene paa nært hold, fik se deres synder i
korrekt perspektiv, og har kanske opdaget, at vel er synden hæslig,
men dens ophav hæsligere. Han har opdaget usseldommens
mangfoldige smaa og store aarsager i livet og kanske forstaaet, at
mennesker er smaa, fordi de ikke godt kan være anderledes. Kanske
han endog har følt medlidenhed med den under konvenients og
vane og fattigdom trællende menneskehed. Da var det han blev
svimmel paa sin egen digtnings høider. Han forstod, hvor langt
hans krav laa over denne menneskeheds fattige evner og besluttede
at bygge lune hjem for den, hvori den kunde føie sig tilfreds og
lykkelig.
Han begyndte med „Lille Eyolf" som den konsekvente tænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
