Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Denis Zarycki: Hypnotisme og retspleie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
som indvikler ham i en samtale, saa han maa bli staaende. Josefine
gaar imidlertid rolig videre, og da han saa ved en ujevnhed i
terrænet er ude af syne, vender hun om, løber ad en anden vei
tilbage til det hus, hvorfra hun nylig var gaaet ud med tiggeren,
udtaler høilydt sin glæde over, at det er lykkedes hende at undfly sin
fiende og beder indstændig folkene om at skjule hende for hans
forfølgelse. Hun blir bragt til sine forældre. En godsbesidder i
naboskabet, som beskjæftiger sig med hypnotisme, hensætter hende med
lethed i hypnotisk søvn. Castellan blir fængslet og paa erklæring af
de sagforstandige, Roux og Auban samt lægerne Hériart, Paulet og Théus
dømt til tolvaarigt fængsel.
Liégeois er overbevist om, at Castellan har suggereret den af
ham mishandlede Josefine, at hun skal elske ham, følge ham, ikke
skilles fra ham o. s. v. Interessant er den bemerkning, som tiggeren
lod falde, at Josefine ikke var den første kvinde, han havde faaet
magt over paa denne maade, og at hans fader havde gjort noget
lignende med hans moder.
I litteraturen om hypnotismen anføres flere tilfælde af
voldtægts-ttentater i hypnotisk tilstand, som er kommen til rettens kundskab;
dog er de ikke saa talrige, som man skulde vente, hvad der kanske
kan forklares derved, at individet paa grund af den ved hypnosen
indtrædende amnesi (o: tab af hukommelse) ikke erindrer den forbrydelse,
der er begaaet med det. Efter Forels mening er grunden til, at der
hidtil er begaaet saa faa forbrydelser mod hypnotiserede, den, at
hypnotisøren ved, at hypnosen ikke gir nogen absolut sikkerhed mod
opdagelse, da amnesien kun varer til en tid; man tror ofte, at den
hypnotiserede har mistet sin hukommelse, men saa husker han
pludselig mod forventning alt, hvad der har foregaaet under hypnosen.
Med hensyn til den fare for forbrydelser, som kan begaaes ved
hypnotisering, er meningerne meget afvigende. Nancy-skolen
(Lié-beault, Bernheim, Liégeois, Béaunis) mener, at faren er stor, medens
Pariser-skolen (Charcot, Brouerdel, Grilles de la Tourette) siger nei.
Disse to skoler afviger iøvrigt ogsaa i mange andre, ikke uvæsentlige
anskuelser om hypnotisme og suggestion, hvad jeg her ikke skal gaa
nærmere ind paa. Jeg nævner kun den væsentligste forskjel, at
Pariserskolen betragter de hypnotiske fænomener som udelukkende
eiendommelige for hysteriske personer, ja bent ud som et symptom paa
hysteri, medens Nancy’erne paastaar, at hypnotisme ikke har noget med
hysteri at gjøre, at fuldkommen sunde, i enhver henseende normale
individer er modtagelige for hypnose og suggestion. Den sidste anskuelse,
som ogsaa de fleste tyske forskere deler, vinder stadig mere og mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
