Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Denis Zarycki: Hypnotisme og retspleie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
De love mig en ting." „Hvad da?" „Naar De vaagner, saa —"
„Men jeg sover jo slet ikke." „Det ved jeg nok; men det kan jo
være det samme; lad os antage, at De sov. Altsaa naar De nu
vaagner, skal De forgifte G." — „Hys! — Om nogen hørte os!" „De
behøver ikke at være bange; vi er ganske alene her" (Der var i
ar-beidsrummet syv, otte personer tilstede, men den simple forsikring var
nok til at faa den hypnotiserede til at tro, at de var alene). „— Men
hvorfor skal jeg da forgifte G? Han har ingenting gjort mig; han
er en meget elskværdig ung mand." — „Jeg vil, at De skal forgifte
ham!" „Jeg vil ikke forgifte ham; jeg er da ingen forbryderske".
„De ved da, at han er aarsagen til Deres strid med Fru R. ?" (som
W. var svært glad i). „Det er ikke sandt." „Jo, ganske sikkert."
Hendes vilje blir svagere og svagere og hun erklærer sig tilslut villig
til at efterkomme hans ønske: „Men jeg har ingen gift; var det ikke
lige godt, at jeg skjød ham ned med en pistol?" „Pistolen gjør
altfor megen larm — — — Vi er nu vendt tilbage til arbeidsværelset
i Salpétriére; vær ikke bedrøvet derover; bagefter gaar vi paa landet
og spiser; her er et glas, jeg skjænker øl i det; nu ryster jeg giften
ud i det; saa kommer det an paa, om De, naar De vaagner kan
faa C. til at drikke det. Men hvad saa hænder bagefter, maa det aldrig
falde Dem ind at. sige, at jeg har opfordret Dem til at forgifte G.,
selv om man skulde spørge Dem, efterat man paany har faaet Dem
isøvn". „Det er godt". Hun blir vækket ved et let pust over øinene,
og nu spiller hun følgende høist dramatiske scene. Idetsamme hun
vaagner, gaar W. fra den ene person til den anden, som alle var
hende vel kjendte, underholder sig med dem og har et ord til dem
alle; hun viser interesse for en medicinsk undersøgelse, som netop
blev fotograferet, og intet forraader de tanker, som bevæger sig
i hendes indre. Derpaa nærmer hun sig med den ligegyldigste mine
af verden G. og tiltaler ham med de ord: „Aa Gud, hvor varmt her
er! Er De ikke tørstig? Jeg holder paa at dø af tørst; jovist er
De tørstig. Hr. L. har De noget øl der? De kunde vel skaffe os
en flaske, tak." „Det er ikke nødvendig, frøken", siger G. „De kan
tro mig; jeg er ikke tørstig." — „I denne hede? Det er umuligt; De
kan ikke negte det; forresten har hr. L. netop budt os øl; men se
der, der staar jo et fuldt glas" (siger hun, idet hun griber glasset
med den formentlige gift i); tag det og drik det, De." „Jeg takker
Dem saameget; jeg er vistnok ikke tørstig; men jeg skal drikke det,
dersom De vil gi mig et kys." Ved disse ord viste der sig i W. et
udtryk, som om hun oprørtes inderlig herimod; hun maa tilsmile den,
som hun vil forgifte; hun kan ikke afslaa ham kysset; hun vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
