Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Oliver Wendell Holmes - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
aandighecl har en syg rod; de er vindfælder. Mange sunde børn
tager moralsk skade ved, at man tvinger dem til at læse om slige
artige svæklinger og overfylder dem med patologisk fromhed. —
Holmes har da næppe som dreng lidt af de „tuberkuløse dyder".
Han kom paa Harvard universitetet i 1825 og var student der
til 1829. Det var fire fornøjelige aar, med læsning og gilder,
vandringer i mark og skov og kamp paa næven mellem de lærde
ynglinge og den ulærde hob. Han forargede sin moder ved at ryge
tobak og skyde med pistoler; han plejede at gemme sine cigarstumper
i pistolløbene; der var de sikre for hende. Selv naar en kvinde vil
slaa sig ihjel, siger han etsteds, tør hun ikke bruge skydevaaben.
Da han havde bestaaet universitetsprøven og skulde vælge sit
fagstudium, læste han først et aars tiel retsvidenskab, men var da
lige saa ked af jus som af teologi og bestemte sig endelig for
medicinen, som han studerede i Boston fra 1830—33. I disse aar
begyndte han at blive kendt som digter, især ved et par strofer,,
han skrev mod den paatænkte ophugning af fregatten Constitution,
berømt fra krigen meel England i 1812.
Fra 1833—35 var Holmes i Evropa, mest i Paris, hvor han
fortsatte sine medicinske studier; men han rejste ogsaa i England
og gjorde udflugter til Holland og Rhinen, til Schweits og Italien.
Efter sin hjemkomst tog han i 1836 den medicinske grad ved
Harvard og udgav samme aar sin første samling vers, lystige og
alvorlige, deriblandt The last lea†, maaske hans berømteste digt. -—
1838 blev han professor i anatomi og fysiologi ved Dartmouth
College i New-Hampshire, men da han et par aar efter var bleven
gift, vendte han tilbage til Boston og blev en søgt læge der. I
1847 modtog han pladsen som professor i anatomi og fysiologi vecl
Harvard, hvor han virkede til 1882. Hans liv i disse mange aar
var vistnok lykkeligt. Han har haft tyngende timer, som da
slavekrigen stod paa, og han sendte sin ene søn ud under nordens faner.
Men idethele er tiden sikkert gaaet rolig hen, meel arbejde og
studier, og forfriskende literatur og idrætter til adspredelse. Han
var en ivrig fodgænger, gjorde gærne ture til hest f. ex. paa
opdagelsesrejser efter kæmpetrær, for at maale deres tykkelse og nyde
deres skønhed. Som ældre kastede han sig over roning. Holmes
var en kær gæst ved offentlige gilder og i venners lag. Han hørte
i høj grad til de mundlig vittige, talte godt og kvikt og kunde
baade skrive og synge en munter vise. Tiden tog paa ham meel
bløde hænder; han blev ved at holde sig frisk paa sjæl og legeme,
med aaben sans for nye syn og lyst til at forøge sin viden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
