Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Oliver Wendell Holmes - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
en absolut, uforanderlig enhed: den kan omformes ved arv eller
ydre indvirkninger. Tanken interesserer ham psykologisk, han tager
den op flere gange, anfører sine egne erfaringer, hvordan han f. ex.
under arbejdet paa Emersons eller Motleys biografier mærkede, at
han ligesom blev suget op af dem, følte deres aand i sig og tænkte
deres tanker.
Men under det psykologiske problem ligger et etisk, som han
finder ikke er bleven behørig paaagtet. Man er klar over, at folk
kan have legemlige brøst, som gør dem uskikkede til soldatertj eneste,
eller at deres tankeævne kan indskrænkes af intellektuelle mangler;
men man betragter altid et menneske, som om hans moralske ævner
var fuldkomne. Nu viser det sig imidlertid, at ogsaa viljen er
afhængig og kan omdannes eller svækkes udenfra, følgelig har
mennesket kun et begrænset ansvar for sine handlinger.
Denne erfaring faar religiøs betydning. Synden er ikke et
absolut begreb. Det er denne lære, Holmes har villet indprente
med sine romaner. Naar Elsie paa grund af den forbandelse, der
var over hende fra moders liv, begaar handlinger, der kaldes synd
eller endog forbrydelse, var hun da moralsk ansvarlig for dem?
Holmes har, siger han, villet protestere mod den skolastiske tendens
til at lægge det fulde ansvar for menneskelige handlinger fra det
uendelige over paa det begrænsede væsen.
Romanerne, der fra først blot syntes at være medicinske
fantasier, ses saaledes at have et teologisk-moralsk hovedformaal.
Holmes, humoristen, lægen, verdensmanden, fornægter ikke sin
puritanske afstamning.
IV.
Der er flere strømme i puritanismen, som den udfoldede sig
under den store engelske revolution. Paa den ene side er den en
lutring af sæderne; dens grunddyd er selvbeherskelse; menneskene
skal frigøre sig af lysternes trældom; men livets skønhed og rene
glæder banlyses ikke; man vil ikke gøre verden til et moralsk
tugthus. Religiøst undergraver den teologiens dogmer, tager sig for
alvor af tolerancens sag, ynder ikke præster, navnlig ikke, at de
skal have magt; den enkelte vil helst tro og dømme for sig selv.
Det er puritanismens fremskridts- og frigørelsesbevægelse. Men
overfor den stod snæversindede mørkemænd, der søgte at gøre
jorden til den jammerdal, de prækede den var; de vilde skabe et
moralsk og teologisk despoti; al frejdig livslyst fordømtes; troen
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
