Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thoralv Klavenæs: Paa hjemveien - Jacob Petersen: Fire digte - Kongeørn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
„Hæ?" spør skyclsgutten. „Var’e no’e?" Jeg kan høre paa
stemmen, at ogsaa han har døset.
„Er vi snart fremme?" spør jeg.
„Aajau er vi saa."
Vi passerer gjennem et trangt gaardsrum med hus paa begge
sider.’ Det blir medet saa merkelig trykket om mig som paa
bunden af en schakt. Lyden af karjolens hjul paa grusveien trykkes
sammen af de høie vægge paa begge sider og falder tilbage mod
mit øre som en stadig sus af rindende vand.
Jeg ser op og følger hovedbygningens linjer gjennem taagen.
De er meget skjæve. Og vinduerne staar tomme, kun i etpar af
dem er der gardiner, men intet lys. Intet lys og ingen lyd. Hele
bygningen staar og tier, tier ud i den taagefyldte nat et drama om
ensomhed og sorg.
Det er kanske her, hun bor, datteren, som forældrene holdt
for god til at bli lykkelig. Det er kanske i dette hus, kjæresten
gaar igjen med strikken om halsen, hver gang brudgommen vil elske
sin brud. Jeg vejider mig om i sædet og betragter paany huset.
Det staar der fremdeles og tier ud i natten sit tunge drama om
ensomhed og sorg.
Thoralv Klavenæs.
Kongeørn.
Skodden glider
svart om steile sider,
hviler som en tyngsel over skar og dal.
Klippens top dog splitter
skodden og i glitter
svimler op mod himmelloftets sal.
Høit der oppe
paa dens gyldne toppe
har en kongeørn sin simple rede bygt.
Stolt den skuer over
jordens mylr, som sover
under skoddens skygge — tungt og trygt.
Klippens vildhed,
himmelhavets stilhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
