Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vivus: Friedrich Engels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
man billigvis maa trække fra, naar man skal vurdere hans politiske,
videnskabelige og litterære produktion. Og alligevel fandt han
otium nok til at lære sig næsten alle europæiske sprog og til at
erhverve sig grundige kundskaber paa de mangfoldigste og mest
uensartede omraader. Han var hjemme i mathematik og
naturvidenskab, historie og nationaløkonomi, filologi og filosofi. Allerede i sin
første bog „Arbeiderklassens stilling i England" (1845) grundlægger
han den deskriptive gren af nationaløkonomien, som senere har udviklet
sig til en saa overvættes rigdom i Tyskland. I sit skrift
„Spørgsmaalet om boliger" viser han sig som en grundig statistiker, i
de artikler, han i sin tid offentliggjorde i Pall Mali Gazette om
den tysk-franske krig, som militær fagmand, i „Familjens
oprindelse" som kjender af den menneskelige urhistorie, og endelig i
sit store stridsskrift mod Dtihring („Herrn Eugen Dührings
Um-wälzung der Wissenschaft") som en fabelagtig polyhistor. Da det
sidstnævnte skrift udkom, var forfatteren af disse linjer en ung
student; jeg læste det dengang uden rigtig at forstaa det, men jeg
husker endnu, at jeg slog hænderne sammen af forbauselse over,
at ét menneske kunde vide saameget. Naar man hertil endnu føier,
hvad Engels havde at udføre af aandeligt og litterært arbeide som
sekretær for Internationale og efter dettes opløsning som de
socialistiske partiorganisationers raadgiver i alle lande, og endelig en
rigdom af brochurer og avisartikler, som alene vilde have udfyldt
et virksomt menneskeliv — da har man et billede af denne
uudtømmelige naturs produktivitet.
Marx var den moderne socialismes lærde theoretiker, Engels
dens publicist, Lassalle dens taler. Man maa dog ikke opfatte
denne distinktion for bogstavelig; thi alle tre var de baade
lærde, publicister og talere; men hver enkelt af dem hengav dog
kvintessensen af sit væsen hovedsagelig til den ene af de tre
strømninger inden arbeiderbevægelsen: videnskab, journalistik, agitation.
Engels besad ikke den haarde, borende, grusomme flid, den for
ingen detalj tilbagevigende standhaftighed i undersøgelsen, den
haardnakkede, tanken i sine yderste konsekvenser forfølgende logik,
som var eiendommelig for hans ven Marx; og han besad ikke den
sydende, oversprudlende lidenskab, den glæde ved ordets fulde klang
og blændende stilpragt, den stormfulde og seiersikre rhetorik, som
udmerkede den store folketaler Lassalle. Men han besad en
beundringsværdig aandsro og klarhed, en orden og oversigt i sin
hukommelse, der altid stod rede med de mest passende argumenter
for enhver paastand, et veldisciplineret og gjennemdannet sprog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
