Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vivus: Friedrich Engels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
gjerniger kun som individuelle foreteelser — en opfatning, som jo
endnu er meget udbredt — maa staa raadvild ligeoverfor det
faktum, at to ubekjendte, unge tyskere paa en tid, da det tyske
socialdemokrati endnu ikke var født, kunde føre et saadant sprog.
Var det galehuslemmer? Man vilde ganske vist kalde dem saa,
dersom de ikke havde for sig det resultat, at deres manifest,
oversat i alle den gamle og den nye verdens sprog, den dag idag hører
til jordens mest læste bøger og er blevet til et formeligt
evangelium for millioner af mennesker. Man maa vel altsaa antage, at
de var mere end blot interessante individualiteter, at ikke de har
skabt tiden, men ticlen dem, at de for et halvt aarhundrede siden
endnu usynlige drivkræfter i den nyere samfundsudvikling
skjæbne-tungt varsledes gjennem disse homines novi’s mund.
For slige personligheders historiske betydning er det umuligt
endnu at finde den rigtige maalestok. Vi er vante til at udskille
den politiske historie fra den kulturelle, paa den ene side at
opstille krigens og statskunstens mænd, paa den anden
videnskabens og de skjønne kunsters. Men for aanden som paa engang
tilhører videnskaben og politikken, og som er drivende og ledende
kræfter i begge retninger, har vi endnu ingen etikette, intet schema.
Vi kjender kun én art lærdom, den, som taler fra kathederet og
henvender sig til fagverdenen, ligesom vi kun har én politik, som
skriver noter i statskancellierne og holder taler for
nationalforsamlingerne. Men en lærdom, som tillige er politik, som hverken er
akademisk eller parlamentarisk, som uden at besidde noget officielt
magtmiddel, sætter millioner mennesker i bevægelse, som uden at
vente paa at bli populariseret i hundrede aar, ganske umiddelbart
griber ind i tidens historie, — en filosofi, som bestiger tribunerne,
en revolution, som, istedetfor at plyndre tøihuse, tar excerpter af
bøger — det er helt igjennem moderne fænomener, uden sidestykke
i historien, og derfor heller ikke historisk begribelige for en slegt,
som kun tænker i analogislutninger. Først naar den moderne
ar-beiderbevægelse har ført til sociale og vel ogsaa til statsretslige
nydannelser, og naar der ved siden af det umaadelige historiske
material, som foreligger i skrifter, taler, kongres og
procesforhand-inger, ogsaa kommer det ikke mindre righoldige, som bestaar i
optegnelser over fortrolige raadslagninger i det forhenværende
Internationales protokoller, i Marx og Engels’ brevveksel indbyrdes og
med bevægelsens førere i alle kulturlande: først da vil man kunne
danne sig en nøiagtig forestilling om disse mænds virken og deres
historiske rolle. Og det er meget sandsynligt, at deres navn vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
