Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mac Coll Malcolm: Til belysning af det armeniske spørgsmaal - I. Skatterne - II. En kristens vidnesbyrd mod en muhamedaner gjælder ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
dette løfte holdes aldrig. Saaledes blev alle kristne i hele Tyrkiet i
1877 tvungne til at betale to aars skat paa forskud som bidrag til
krigen mod Rusland, men som sædvanlig er disse skatter ikke
senere blevne aftrukne.
Dersom man ikke betaler disse skatter, betragtes det som
oprør og medfører tab af eiendom, ja endogsaa af livet.
Lad os nu se paa disse kjendsgjerningers betydning for de
massakrer, som nylig har fundet sted i Armenien. De kristne armeniere
er nødte til at lade sig brandskatte af kurderne for at beskytte sin
eiendom, sit liv, sine kvinders ære; thi de tyrkiske funktionærer negter
at beskytte dem. Disse udgifter sætter dem ude af stand til
oven-ikjøbet at betale den tyrkiske regjerings skatter. Man kunde citere
mangfoldige sider i The ßlue Book for at bevise dette, men det er
tilstrækkeligt at anføre et vidnesbyrd af Mr. Clifford Lloyd, som er vel
kjendt som magistrat under de agrariske uroligheder i Irland og senere
som britisk konsul i Erzerum. I en rapport af 2den oktober 1890
siger han: „De armeniske bønder er for øieblikket ude af stand til
at betale sine skatter paa grund af plyndringer, begaaede af
kurderne .... de kristne er reducerede til stor fattigdom af kurderne,
deres naboer, som ustraffet har ødelagt og plyndret deres høst."
Det er ikke overraskende, da den del af høsten, som tilfalder
bonden, naar skatterne er betalte, ikke overstiger 33 °/0.
Men ved at negte at betale sin skat fortaber sultanens kristne
undersaat ikke blot sin eiendom, men retten til at leve. Naturligvis
vil enhver regjering, som har den tarveligste retfærdighedssans,
erkjende sin pligt til at beskytte sine egne undersaatter eller ialfald ikke
kræve skatter af dem, som de ikke kan betale paa grund af
plyndringer, mod hvilken regjeringen ikke har kunnet eller villet beskytte
dem. Men for den kristne i Tyrkiet er der ikke retfærdighed: alle
beretninger enes om at erkjende, at de sidste blodbad i Armenien
skyldes dels armeniernes anstrengelse for at beskytte liv og eiendom
mod kurderne og dels deres negtelse af at betale regjeringens skatter,
fordi de var ude af stand til at gjøre det. Derved tabte de sin ret
til livet og gjorde nedsablingerne lovlige. Dette er monstrøse
kjendsgjerninger, som nøie vedkommer dette spørgsmaal, og som publikum
ikke synes at forstaa.
II. En kristens vidnesbyrd mod en muhamedaner
gjælder ikke.
Dette er en bestemmelse i den hellige lov, som er uforanderlig,
og som har eksisteret i alle muhamedanske lande ligefra Muhameds
dage; den anvendes den dag idag med hele sin strenghed i alle lande,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
