Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mac Coll Malcolm: Til belysning af det armeniske spørgsmaal - V. Det armeniske oprør er kun en mythe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
negter de kristne enhver frihed i tanke og handling. I mine depecher
af 23de juni 3 890 har jeg udviklet det regjeringssystem, som her
anvendes. Jeg tror, at tanken paa en revolution ikke næres
af nogen klasse armeniere i disse provinser, hvorledes det
end kan forholde sig andetsteds. En væbnet revolution er en
umulighed. Men misfornøielse eller en hvilkensomhelst
protest ansees af den tyrkiske lokalregj ering som oprør,
og det system, som jeg tidligere har antydet, fortsættes
fremdeles, den armeniske undersaat er berøvet enhver
personlig frihed, uden at nogetsomhelst retfærdiggjør denne
vilkaarlighed.
Dette øger den forhaandenværende misfornøielse og skaber mellem
muselmen og kristne en stigende animositet, som ellers maaske vilde
forsvinde eller ialfald forblive i stcitu quo. En tilfredshed og forsonlig
politik vilde efter min mening have resultater, som var meget
fordelagtige for det ottomanniske riges interesser; thi Porten har blandt sine
undersaatter ingen, som er mere istand til at bidrage til dens
finansielle hjælpemidler end det armeniske folk.
Den tredie grund til misfornøielse er uligheden for. loven og
mangel paa hensyn mod de kristne indbj^ggere saavel fra den udøvende
som den dømmende myndigheds side. Dette er bekjendt for alle, som
er fortrolige med de kurdistanske forholde; men som eksempel kan jeg
omtale den kjendsgjerning, at i det foregaaende aar ikke en eneste
af dem, som i provinsen Erzerum har begaaet voldshandlinger mod
kristne, er bleven straffet, og at der, paa nogle faa undtagelser nær,
heller ikke har været gjort nogen anstrengelser for at fremstille de
skyldige for retten.
Den tyvende juni dette aar anfaldt den muhamedanske pøbel rolige
armeniere i Erzerums gader, dræbte nogle, saarede andre og plyndrede
husene og butikkerne. Men hidtil er, det jeg ved, intet foretaget for
at forfølge de skyldige.
En eneste gang har en armenisk butikeier forlangt
skadeserstatning af regjeringen; man henviste ham til generalgouvernøren, til hvem
han fortalte alle kjendsgjerningerne, opgav navnene paa de skyldige
og nærværende øienvidner paa overfaldet og tyveriet. De skyldige
blev arresterede, men den følgende dag blev de atter satte paa fri fod,
og siden er der ingen retslig forfølgelse foretaget mod dem. Paa den
anden side har kristne været arresterede og holdte i fængsel i ugevis
uden at være bleven forhørte om, hvorfor de er anklagede. —–
Den agerdyrkende del af den armeniske befolkning fremkommer med
sine klager, ikke som oprørere, men som Hans majestæt Sultanens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
