Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Litteratur - Gerhard Gran: Arne Garborg: Haugtussa - Hjalmar Christensen: Gunnar Heiberg: Det store lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•363
„Haugtussa" er en af de bøger, man blir mere og mere glad i,
jo mere man læser dem; første gang drages man af versenes strøm
hurtig fra digt til digt og beholder kun et uklart billede af rigdom
og magt; men efterhaanden opdager man flere og flere skjønheder,
dvæler med større og større kjærlighed ved enkelthederne og trænger
derved ogsaa dybere ind i det hele. Den er en verden af tanker,
stemninger og billeder, som det er en rigdom for en nation at eie.
Gerhard Gran.
Gunnar Heiberg: Det store lod.
Skuespil i fem akter. Philipsen. Kjøbenhavn.
„De som staar paa den anden side af pengene, ser ikke saa
gyldent paa tingene," sier den unge arbeiderfører Haller til
statsministeren i „Det store lod". Hvad betydning det har for ens syn paa livet,
ens karakter og krav, om man befinder sig paa den ene eller den
anden „side af pengene" — derom fortælles der i Heibergs nye stykke.
En overflytning øver [en gjennemgribende indflydelse paa nerver og
tænkesæt. Spirer ;i ens væsen, der hidindtil har savnet den rette
temperatur, udfolder sig, og andet, der har skudt frodig vækst,
skrumper sammen og overskygges. Hvad der for de allerfleste er det store
spørgsmaal, 5er at komme i det rigtige forhold til pengene, og hvad
der sætter de største sociale bølger i bevægelse, det er ogsaa
pengenes sugende magt. „De to ledende partier i landet" høire og
venstre, har egentlig ikke noget farligt at kjævle om, de er „lige
velklædte," de kan gjerne spise sin festmiddag sammen, om nogen tid
vil de endog bli nødt til at være hjælpsomme og venlige mod hinanden,
— ti udenfor staar de fastendes knurrende hob, og den blir for hver
dag mindre at spøge med. „Ned med alle stortyvene, som stjæler
landets tid, og lader, som om de er fiender, men trykker hverandre i
haanden under bordet," er den gjenklang, feststemningen vækker hos
Ole Edvard, proletariatets troende fanatiker. Derom er det kampen
staar, for den enkelte og for de mange: Pengene.
Eørste akt giver en stor offentlig have med en reserveret plads.
Den reserverede plads er for de to ledende partiers store og smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
