- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sjette aargang. 1895 /
369

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Worm Müller: „I skulle aldeles intet sverge“ - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„I skulle aldeles intet sverge".

i.

„I skulle aldeles intet sverge", siger frelseren. Men Pontoppidan
gjør en undtagelse, „naar øvrigheden forlanger det". Og til den
undtagelse holder nok de fleste mennesker sig. Lad mig straks
tilføie — for ikke at gjøre mig bedre, end jeg er: til den
undtagelse har jeg ogsaa selv holdt mig; hvorledes skulde jeg vel ellers
kommet gjennem verden som sagfører.

Hvorledes er jeg forøvrigt kommet gjennem verden? . . . Ja,
netop kommet igjennem: nu har jeg vel hverken noget at haabe eller

frygte længer. — Men er jeg kommet vel igjennem den?.....

Alene er jeg kommet. Og er det vel? . . . „Det er ikke godt for
mennesket at være alene", heder det. Det gjælder vel imidlertid
mennesket i sin almindelighed — normalmennesket, om jeg saa
maa sige. Men er jeg normal? Neppe. Ellers havde nok ikke
den historie været bestemmende for mit liv. . . . Eller kanske laa
bestemmelsen der allerede i forveien og bragtes blot for dagen
ved den leilighed. Kanske var jeg æslet til pebersvend, fra verdens
grundvold blev lagt . . . Det er unyttigt at gruble, naar man først
har indset, hvor unyttigt det er at gruble. Da er det imidlertid
for sent at holde op. Et saar, man stadig piller ved, gror aldrig . .

Men det var det, jeg vilde sige: Jeg har i min lange praksis
set mangfoldige mennesker aflægge ed — havde jeg bare en halv
daler for hver enkelt! — naa, og det er utroligt, hvor let de fleste
gaar til den historie. Mangen gang er det nok heller ikke saa
grundmuret det, de sverger paa; der spaserer folk omkring med
løftet pande og en mave, som tyder paa god samvittighed, om hvem
jeg med vished kan sige, at de har svoret falsk . . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1895/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free