Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Den japanesiske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•410
skjellige samfundsklasser. I de bredere lag var man yderst misfornøjet;
man havde der saa længe vænnet sig til at hade de fremmede,
folkets konservative instinkter var saa tilfredsstillede af den gamle
politik, at shogun’e ns handlinger syntes landsforræderi; en minister, som
vilde udlevere sit lands vigtigste fæstninger til en fiendtlig nation, vilde
hos os omtrent gjøre det samme indtryk. Og til den uro i sindene,
som fulgte af en saa radikal reform, kom snart ogsaa en økonomisk
krise; import og eksporthandelen, som nu pludselig udviklede sig,
fordyrede næsten alle varer, og alle de vanskeligheder og savn, denne
krise, omend kun forbigaaende, medførte, forøgede den almindelige
modvilje mod en politik, der allerede af andre grunde var forhadt.
Endelig bidrog overtroiske rædsler ikke lidet til at berøve masserne
sindets ligevegt. Enten det nu var en kombination af tilfældigheder,
eller fordi naturfænomenerne paagrund af den almindelige ophidselse
gjorde et saameget desto dybere indtryk, saa var tiden fra 1855—60
en ulykkens tid for Japan, eller syntes ialfald at være det, thi aldrig
havde Japan været rammet af et saa stort antal jordskjælv, epidemier,
storme, ildebrande. Fot det store folk var alle disse ulykker
naturligvis følgen af shogun’e ns politik; misfornøielsen voksede og brød af
og til ud i smaa oprør og nedsablinger af de fremmede; de
hemmelige sekter, som var dannet af forbrydere og fanatikere for at dræbe
de fremmede, blev flere og flere. Selv regenten Ji Kamon no Kami
blev snigmyrdet af en bande fanatikere, mens han gik paa gaden.
Men den vigtigste politiske konsekvens af shogun’e ns handling var, at
folkets sympatier for mikadoen blev endnu sterkere; mikadoen, der
modsatte sig shogun’e ns politik, viste sig atter en gang som
repræsentant for det japanesiske folks virkelige ønsker, og det inderlige
forhold mellem folket og Japans legitime høvding blev i denne kamp
atter fornyet. Shogun’e n saa, hvorledes folkets dumpe uvilje, som
aldrig havde forladt ham, daglig voksede og forbandt sig med
hadet ved Kioto-hoffet, som nu ogsaa begyndte at overvinde sin
vanlige ængstelighed.
chogun’ens politik blev derimod vel modtaget af de lærde
samurai og af alle, som havde aandsinteresser, fordi det efter 1856 ikke
længere blev forbudt japaneserne at reise til udlandet, og da var det,
man første gang i Europas og Amerikas byer saa disse underlige mænd
med gul teint, smaa øine og aflangt ansigt, som man ansaa for
repræsentanter for et barbarisk folk, fiendtligsindet mod vor civilisation eller
ialfald ude af stand til at forstaa den; men i virkeligheden fandtes
blandt disse første japanesiske reisende de fremtidige ledere for den
revolution, som skulde omdanne deres folk til en moderne nation..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
