Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Den japanesiske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•414
overtalte de liam til at afskaffe shogun’ens embede. Da først forstod
Keiki, hvilken dumhed han havde begaaet; han løftede revolutionens
fane og begyndte krigen i spidsen for de ddimio’er, som var
forblevet ham tro.
Krigen mellem shogun’e n og mikadoen var-altsaa en kamp mellem
det gamle og det nye Japan, i hvilken shogun’en repræsenterede
fremskridtspartiet og en liberal udenrigspolitik, medens mikadoen
repræsenterede det reaktionære parti, som ønskede restauration af den gamle
statsforfatning fra det Xlllde aarhundrede og udjagning af de
fremmede. Uheldigvis for fremskridtspartiet var mikadoen altfor overlegen
i magt, til at nogen kunde være i tvil om kampens udfald. Mikadoen
støttedes af folkets masse, af hofadelen, af de fremmedfiendtlige sekter,
af eliten af samurai, der, uagtet de ønskede politiske reformer, dog
fremfor alt vilde tilintetgjøre feudalvæsenet, af shinto-forskerne, og
endelig af en del af krigeradelen, som ikke længere havde den
nødvendige kraft til at forsvare sine privilegier. — Paa shogun’e ns side
stod kun endel ddimio’er, der var bleven sin chef tro; og Kefki besad
ikke tilstrækkelig geni til at beseire mikadoen ved hjælp af saa
im-derlegne kræfter.
Krigen blev hverken lang eller blodig; efter nogle nederlag trak
shogun’en sig ud af kampen; og den del af krigeradelen, der sammen
med ham havde villet gjøre modstand mod mikadoen, underkastede sig
nu frivillig. Den japanesiske adel havde ogsaa, ligesom den franske,
sin nat den 4de august: den 5te mars 1869 offentliggjorde den
officielle avis en erklæring, hvori fyrsterne af Satsuma, Coshin, Tosa og
Hizen til fordel for mikadoen gav afkald paa sine besiddelser, sine
undergivne og sine privilegier; og eksemplets magt var saa stor, at ved
slutningen af aaret havde 241 ddimio’e r af 276, som udgjorde Japans
militære adel, gjort det samme.
Da shogun’en var beseiret og feudalsystemet tilintetgjort, ventede
alle paa, at nu skulde restaurationen af det gamle Japan begynde;
især krævede den meste uvidende del af mikadoens parti
gjennemførelsen af det revolutionære program, uddrivelsen af de fremmede,
lukningen af havnene og gjenoprettelsen af den gamle forfatning før
shogun’ernes usurpation. Men i dette øieblik skilte lederne for
bevægelsen, hvem revolutionen væsentlig skyldte sit heldige udfald, Okubo,
Kido, Goto, sig fra massen; de omgav den unge mikado og
modsatte sig energisk alle reaktionære planer, især fordrivelsen af de
fremmede. Okubo tilstillede keiseren en betænkning, der for de
japanesiske liberale blev, hvad Siyés’s berømte brochure havde været i
den franske revolution: han udviklede der de idéer, som næredes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
