- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sjette aargang. 1895 /
455

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Over ævne. 2det stykke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•455

han os i tredie akt „Borgen" og dens verden, alle landets
arbeidsherrer samlede for at hitte paa raad til at knuse de streikende arbeidere.

Hovedlyset falder paa Holger, Elias Sangs modpol.

Ikke skal arbeidsherrerne i noget land kunne komme til
Bjørnson og beklage sig over den arbeidsherre. Af sin rigdoms
overflødighed har digteren udstyret ham med en vidunderlig
friskhed og kraft, der virker som en kjølig luftning, naar man kommer
fra Elias Sangs lidt lumre feberhede.

Bjørnson er et rigt sammensat individ, og i hans mægtige
sjæl bor der paa engang noget at en sværmer som Elias Sang og
ikke saa lidet af et magtmenneske som Holger. — Der er i hans
ansigt noget over øienbrynene, som fortæller om dette; naar han staar
som ordstyrer i en rebelsk forsamling, samler der sig mægtige skyer
deroppe, og man kan nok se, at han som Holger nyder den
følelse: „Her er det jeg, som kommanderer". — Det er ikke for
ingenting, at ordet „høvding" stadig dukker op i alt, hvad der
skrives om Bjørnson.

Jeg indbilder mig derfor, at digteren selv har siddet model
for Holger i høiere grad end for nogen anden af dramaets personer;
det forekommer mig saaledes, at han i høiere grad end de andre
taler Bjørnsons eget myndige og malende sprog.

Han viser Rakel et herligt billede, som dækker hele fonden.
En borg fra middelalderen med taarn og tinder, takkede mure og
en bred fæstningsgrav. Elektrisk lys paa det øverste, stor
illumination over resten. Det hele i en klar høstkvælds halvlys:

„Saadan tænker jeg mig, det skal se ud igj.en, naar Jorden
atter giver Plads for store Skikkelser, der tør og kan kundgjøre sig.

Naar vi kommer ud af Myretue-Tiden og Tusenben-Fantasien.

Tilbage til Genierne og Viljerne."

„Tusenbenfantasien" — et ord saagodt som en hel bog, hele
socialismen afmalet og kritiseret i et eneste ord!

For Holger er kampen mellem arbeidere og arbeidsherrer ikke
bare en kamp om vinding om samfundsgodernes fordeling. »Mig
er det betydningsfuldeste ved hele Kampen, at Personligheden
skal faa Utrymme."

Hans standpunkt er paa sin maade ligesaa ideelt som Elias
Sangs, og heller ikke han lar sig skræmme af døden, naar det
fremmer hans idé. De store formuer, de mægtige individer har sin
store opgave, som ikke maa forglemmes: „Saalænge vi raader,
de større og de største Formuer, er ogsaa det, der skabes ved dem,
individuelt, friskt, modsætningsrigt. Enhver følger sin Smag, enhver
finder sit.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1895/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free