Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: George Egerton: Keynotes — Discords
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
kvinde, saa frigjort, saa vidende og forfaren, har ogsaa, lader det
til, etsteds i sin sjæl en stille dunkel krog, hvor hun kan flygte
bort fra virkeligheden ind i en skjær, rosenfarvet pigedrøm, saa
hy-perromantisk man kan ønske! Det har sin interesse at se,
hvordan hendes gyldne kjærlighedsdrøm tar sig ud; ti i den tør være
antydet som i et skyggerids, en fremtidens virkelighed, de
kommende idealer. Nu, det tør slaaes fast, at den er saare
forskjellig fra vore mødres og bedstemødres blyge, tilslørte; blyghed, i den
gamle forstand, synes i det hele at høre til de begreber,
fremtidens unge pige tør antages at være vokset fra! Hvad skal vi sige
til denne sidste scene, hvor hun frir, og den merkelige kontrakt
om gjensidig liberalitet i egteskabet, skjønt det er kanske ikke saa
farligt ment; det er vel nærmest følelsjen af at være ubunden, der
menes. Det virker jo unegtelig lidt forbløffende, men det tør bare
være dumme mandfolkefordomme, og vi gjør kanske rettest i at se
at vænne os itide til det uundgaaelige! Vi er utrolig elastiske!
En ting vil jeg fremhæve ved denne prøve paa den nye kvinde:
„Hun har fundet friske interesser, nye pligter, en ærgjerrighed . . .
kjærligheden vil aldrig bli mer end én tone, skjønt en stor, i det
heles harmoni." — Vilde ikke dette være et afgjort fremskridt for
hende selv og verden? mer tiltalende og menneskeværdigt end at
være bare „en kapsel, som manden skal udfylde," „hunnen, eier løber
om i skovene med klageraab efter hannen," B— som en anden
kvindelig forfatter har udtrykt det, mer drastisk end smagfuldt.
Det er ikke sandt heller; i det høieste ei^ brøkdel af
sandheden.
Og prinsen i eventyret, hvordan ser han ud? Han ligner
paafaldende lidet de andre mandstyper hos Gr. E., disse
uimodstaaelige robuste, paagaaende, oftest grovslagne, brutale naturer, der
representerer manden i hendes bøger. De kan ha sin
tiltrækning fra visse sider af den kvindelige natur; men det er under
hemmelig og modstræbende protest; hun føler det i sit hjerte som en
fornedrelse*) og hevner sig med at pege fingre ad dem, deres
latterligheder og svagheder. Den, som hun helt uden forbehold og
kritik bøier sig for og tillidsfuldt gir sig hen til, er karakteristisk
*) „Uf, de væmmelige mandfolk, — en udbredt følelse blandt kvinder.–
Det synes nogle kvinder medfødt at have dybt rodfæstet i sin inderste natur et
aümende fiendskab, ja undertiden en fysisk afsky for mænd . . . kanske det
forklarer, hvorfor kvinden, livor hendes egne følelser ikke er med i spillet,
altid gjør fælles sag med andre kvinder mod ham."’
(,.The Speil of the white elf").
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
